Regioner vil undersøge fyret testudbyder

20210215233319657_1000
SOS International kan ikke redegøre for, hvor mange lyntest dets underleverandør, Medicals Nordic, foretog på statens regning. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
16. feb. 2021 08.09
Journalisering af lyntest fra fyret udbyder endte i en stor bunke papirer. Nu vil regionerne undersøge sagen.

Regionerne vil undersøge, om underleverandøren af lyntest Medicals Nordic faktisk har foretaget det antal coronaprøver, som de har faktureret regionerne for.

Det skriver Politiken.

- Vi har ikke kontrolleret, om de fakturerede antal test faktisk også er det antal test, de har gennemført i den pågældende periode, skriver Anders Kjærulff, koncerndirektør i Region Midtjylland, til avisen.

Medicals Nordic var underleverandør for SOS International. De var fra 15. december sidste år en af fire private udbydere, der udførte lyntest på statens regning.

Glemt kodeord