Randi Franck Kristensen (tv) har mærket en tydelig forskel på ligestilling på arbejdspladsen gennem de 50 år hun har været på arbejdsmarkedet. Andrea Brezina synes, hun har lige så mange fordele som mændene. Foto: Maja Vang

Randi flåede pinup-piger ned af væggen

8. mar, 09:13
I anledningen af Kvindernes internationale kampdag har A4 interviewet to kvinder på en produktionsvirksomhed for at høre om deres syn på ligestilling på arbejdspladsen.

Nogle mandlige kolleger lokkede engang Randi Franck Kristensen ind i et mørkt rum. Da hun kom derind, blev der vist pornofilm på en stor skærm.

Hun griner lidt af anekdoten, mens hun fortæller om dengang for 50 år siden, da hun som 16-årig arbejdede på fiskefabrikken Findus og uden at tænke nærmere over det slog et slag for ligestillingen mellem kønnene.

LÆS OGSÅ: Skævt: Faglærte og ufaglærte stikker sjældent snuden frem i debatspalterne

- Der hang nøgne damer over det hele. Det blev jeg sur over. Så satte jeg i stedet for nøgne mænd op, som jeg fandt i et svensk ungdomsblad. Du kan tro, at de blev sure og rev det hele ned. Men på den måde forsvandt de nøgne damer også, husker Randi Franck Kristensen.

A4 har sat den i dag 66-årige teamleder og hendes teamlederkollega Andrea Brezina på produktionsvirksomheden Meggitt i Kvistgård ved Helsingør i stævne for at tale om ligestilling i forbindelse med Kvindernes internationale kampdag. Både i et historisk og aktuelt perspektiv.

Jeg kan godt undre mig over, at der ikke er flere kvindelige chefer. For der er mange kvinder herude, som ved mest 
Randi Franck Kristensen. teamleder, Meggitt

Randi Franck Kristensen har været i ti år hos Meggitt, hvor de blandt andet producerer teknologisk udstyr til alverdens elektroniske maskiner, eksempelvis pacemakere. Hun er glad for sit job, hvor hun sidder ved en trykmaskine, der producerer censorer, der laver ultralys til udglatning af rynker. 

Tanken var, at jeg skulle giftes

Personligt mærker hun i det daglige ikke den store forskel mellem mænd og kvinder. Ikke fordi den ikke er der, men den er blevet mindre tydelig gennem hendes 50 år på arbejdsmarkedet.

- Da jeg begyndte på arbejdsmarkedet, var der store lønforskelle mellem mænd og kvinder. Tanken var vel, at jeg ikke skulle arbejde så meget, fordi jeg alligevel skulle passe hus og børn. Jeg tror stadig, at der er forskel i lønnen mellem mænd og kvinder, men man bortforklarer det med alle mulige forskellige årsager, siger hun.

I Slovakiet kalder vi det Kvindernes dag, og så forventer man, at mændene gør noget særligt for en. Måske giver de en en gave
Andrea Brezina, teamleder, Meggitt

Hos Meggitt er der separate omklædningsrum til mænd og kvinder, der er flere kvindelige teamledere i produktionen, og der er ikke en eneste plakat med nøgne kvinder, eller mænd for den sags skyld, på væggene. Så udadtil er der på virksomheden ikke de store forskelle mellem de to køn.

- Det er mere subtilt i dag, end da jeg var ung. Men jeg kan godt undre mig over, at der ikke er flere kvindelige chefer. For der er mange kvinder herude, som ved mest. Jeg tror ikke, at det er fordi, ledelsen ikke opfordrer kvinder til at blive ledere. Men jeg tror, at kvinder er tilbageholdende med at tage ansvaret. 

Kvindernes internationale kampdag

Siden 1910 har kvinder verden over haft en international kampdag, der faktisk blev vedtaget i København. Kampdagen var oprindelig et socialistisk projekt, men det var dog først i 1921, at 8. marts blev fastlagt som dato. 

Den 26.-27. august 1910 fandt den 2. Socialistiske Internationale Kvindekonference sted. Konferencen blev afholdt i Folkets Hus på Jagtvej 69 i København som led i kongressen for Anden Internationale, den internationale sammenslutning af socialist- og arbejderpartier.

De tre hovedpunkter til debat dengang var: 

  • Fastlæggelse af taktik til styrkelse af det internationale samarbejde mellem socialistiske kvinder.
  • Midler og taktik til at sikre den kvindelige stemme- og valgret.
  • Samfundets omsorg for mor og barn.

Der deltog 99 kvinder fra 17 forskellige lande, herunder 33 kvinder fra Danmark.

Danmarkshistorien.dk

I Randi Franck Kristensens team er de kun kvinder, og her er de ikke bange for at tage ordet, når der er møde i teamet:

- Men hvis der er møder for hele virksomheden, er det mest er mændene, der tager ordet, siger hun.

Han holdt døren og smilede

Andrea Brezina smiler fra øre til øre, da hun tager i mod. Hun viser stolt, hvordan hun i virksomhedens kontrolenhed kontrollerer, at nogle bitte små metalstumper har den elektricitet i sig, som de skal have.

En mand holder døren for os, da vi skal fra det store produktionslokale gennem kantinen, hvor mænd og kvinder sidder side om side og sluger den sidste sjat kaffe, inden arbejdsdagen går i gang.

I mit barndomshjem var det mig, der gjorde rent, mens mine brødre fik lov at lege eller hjælpe min far med små opgaver uden for
Andrea Brezina, teamleder Meggitt

Vi ender i et mødelokale bag kantinen. Andrea Brezina er 33 år og kommer fra Slovakiet. Hun har boet i Danmark i de seneste 12 år, hvor hun også har arbejdet på Meggitt.

Andrea Brezina smiler stadig, da hun skal svare på, hvad Kvindernes internationale kampdag betyder for hende. 

- Ikke rigtig noget. I Slovakiet kalder vi det Kvindernes dag, og så forventer man, at mændene gør noget særligt for en. Måske giver de en en gave, siger hun.

Hun oplever ikke, at kvinder er mindre værd på arbejdspladsen.

- Du så jo lige, hvordan manden smilede og holdt døren for os. Jeg synes, at de er gode til at vise hensyn. 

Gjorde rent, mens brødrene legede

Hun tillægger det også betydning, at hun bor i Danmark.

-  Jeg har lige så meget at skulle have sagt som mændene på jobbet. I Slovakiet er det meget mere hierarkisk. Der snakker man eksempelvis ikke med sin leder, man passer sit arbejde og tier stille. Jeg er vokset op med to brødre. Og i mit barndomshjem var det mig, der gjorde rent, mens mine brødre fik lov at lege eller hjælpe min far med små opgaver uden for.

LÆS OGSÅ: Langt til ligeløn: HK mænd får 10 procent mere end kvinder

 Andrea Brezina er mor til to døtre og en dreng. Den forskelsbehandling, hun selv er vokset op med, foregår ikke i hendes hjem. 

- Jeg opdrager mine piger og min søn på præcis samme måde. Men jeg kan da godt mærke, at der er nogle forskelle i de opgaver, som min mand og jeg tager os af i hjemmet. Det er som regel mig, der laver mad og gør rent. Min mand rensede en dag emhætten, og så skulle jeg høre om det i tre uger, fortæller hun med endnu et smil.