FotoBenteJ__ger--17__2_
Psykologerne har i den pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR) blandt andet til opgave at se på, om børn, der mistrives i skoler og daginstitutioner, har behov for støtte og specialtilbud. (Arkivfoto) Foto: Bente Jæger

Psykologer flygter fra kommuner:
- En bombe under kvaliteten

26. okt. 2021 08.11
Psykologer forlader kommunerne, og det vækker bekymring i Dansk Psykolog Forening.

Én ud af fire psykologer, der arbejder i kommunernes pædagogiske rådgivning, har i løbet af et år sagt farvel til jobbet.

Det viser tal fra fra Kommunerne og Regionernes Løndatakontor, skriver DR.

Psykologerne har i den pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR) blandt andet til opgave at se på, om børn, der mistrives i skoler og daginstitutioner, har behov for støtte og specialtilbud.

- Det er en bombe under den kvalitet, der skal leveres i PPR, og som er så vigtig for børnenes udvikling og trivsel. Hvis medarbejderne hele tiden skiftes ud, så kan du ikke fastholde og udvikle de kompetencer, der skal være til stede, siger Eva Secher Mathiasen, der er formand for Dansk Psykolog Forening, til DR.

Hun fortæller samtidig, at det blandt andet kan være de lange vente ventetider i PPR, der kan få psykologerne til at søge væk. Nogle skammer sig måske over, at børn kan udvikle unødvendig mistrivsel, mens de venter, fortæller Eva Secher Mathiasen til DR.