Akademikere og ingeniører jubler over, at psykisk arbejdsmiljø har fået en fremtrædende rolle i nye branchemål, der netop er blevet præsenteret.
Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, mener, at målene kan være en stor hjælp til at bekæmpe stress.
- Det er en særlig stor prioritet for os at holde et skarpt øje med, om de nye måltal også indfanger de moderne stressproblematikker, som mange medarbejdere i dag kæmper med. Når en større og større del af arbejdsmarkedet oplever hastige forandringer og nye arbejdsvilkår, skal det også afspejles i den måde, vi fastsætter arbejdsmiljømål på, siger han i en artikel på Akademikernes hjemmeside.
Også Ingeniørforeningen IDA er begejstret for de nye branchemål i udvalgte brancher.