- Sofie Linde-generationen stiller ikke op for bollemælk. De kan finde ud af at sige ’nej’ og ’stop’ og gøre opmærksom på det, siger Bjarke Oxlund, der er professor i antropologi på Københavns Universitet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sofie Linde-opråb vil ændre alt: Fra side 220 i personalehåndbog til handling

4. okt 2020, 09:00
Debatten om seksuel chikane vil ændre kulturen på arbejdsmarkedet, spår antropolog Bjarke Oxlund: 'Der vil ske en bevægelse fra, at sexchikane er noget, vi har haft et afsnit om i personalehåndbogen på side 220 som nogle gode intentioner til, at de intentioner i højere grad vil gennemsyre kulturen på arbejdspladserne'.

På mange områder er Danmark et foregangsland, men ikke når det kommer til at bekæmpe seksuel chikane.

Udover at en række kvinder beskyldte filmproducenten Peter Aalbæk for sexchikane, så skete der ikke meget i Danmark, da MeToo-bevægelsen kom rullende fra den amerikanske filmbranche i efteråret 2017.

LÆS OGSÅ: Annes underviser tog hende på brystet: ’Jeg troede, du var sådan en gæv pige’

Det gjorde der til gengæld i Sverige, hvor bevægelsen blev betragtet som en revolution, der ændrede lovgivningen, samtidig med at magtfulde mænd efter afsløringer om krænkelser blev fyret på stribe.

Din mening

På A4 Arbejdsliv vil vi rigtig gerne dele din mening om arbejdslivets udfordringer og idéer til løsninger med vores andre læsere. Så send et debatindlæg til [email protected] - husk gerne et foto.

Der skulle gå yderligere tre år, før en afsløring om krænkelser fra Sofie Linde, fik Danmark til for alvor at vågne op.

Men nu vil der til gengæld ske ting og sager både politisk, strategisk og kulturelt. Det forudsiger Bjarke Oxlund, der er professor i antropologi på Københavns Universitet med køn som forskningsområde:

Vi har i Danmark haft en ironisk distance til det. Shu-bi-dua-sangen med omkvædet ’Vi finder os ikke i sexchikane’ er et godt eksempel på, hvordan vi har haft det
Bjarke Oxlund, professor i antropologi

- De mange kvinder, der har stået frem nu, har lagt et så stort pres på ledelserne, at der vil komme til at ske ændringer. Der vil ske en bevægelse fra, at sexchikane er noget, vi har haft et afsnit om i personalehåndbogen på side 220 som nogle gode intentioner til, at de intentioner i højere grad vil gennemsyre kulturen på arbejdspladserne.

Professoren fortæller, at sexchikane som fænomen er forholdsvist nyt.

- Det blev skrevet ind i de europæiske ligestillingsdirektiver for cirka 30 år siden. Vi har i Danmark haft en ironisk distance til det. Shu-bi-dua-sangen med omkvædet ’Vi finder os ikke i sexchikane’ er et godt eksempel på, hvordan vi har haft det. Men nu er alvoren gået op for ledelserne, siger han og fortsætter:

- Man har eksempelvis set i tv-programmet 'Presselogen', at chefredaktørerne nu siger, at de forstår alvoren, og de erkender, at det også sker på deres redaktioner. Ledere vil fremover skulle vise, hvad de har gjort for at forebygge sexchikane. Det vil også gælde for områder, der handler om forskellige privilegier og muligheder mellem kønnene. De skal eksempelvis også forholde sig til, hvor mange kvinder de har i ledende positioner og om der er lønforskelle mellem kønnene.

Sofie Linde-generationen siger nej

Bjarke Oxlund mener, at vi både vil se forandringerne som nedskrevne politikker på arbejdspladserne, men også som noget man italesætter og debatterer på arbejdspladserne.

- Der vil være handlingspolitikker, der skal leves op til, og som ledelsen skal stilles til ansvar for at følge aktivt op på.

Men det er ikke kun på grund af ledelsernes opmærksomhed, at der vil ske ændringer. Det vil også ske i takt med, at de yngre generationer kommer ind på arbejdsmarkedet.

- Sofie Linde-generationen stiller ikke op for bollemælk. De kan finde ud af at sige ’nej’ og ’stop’ og gøre opmærksom på det. Ældre generationer af kvinder havde måske en tendens til at bide det i sig og blive lidt mere hårdhudede.

Sexchikane foregår også uden magt

Magten skal i forbindelse med sexchikane ikke udelukkende forstås hierarkisk. For sexchikane kan også foregår mellem ligesindede kolleger og kan faktisk også misbruges af en underordnet mod en overordnet.

-  Enhver uønsket seksuel tilnærmelse på jobbet, du finder ubehagelig, er sexchikane. Det er ikke usædvanligt, at en underordnet med en kvindelig overordnet kan udøve sexchikane mod hende for at reducere hendes magt, forklarer Bjarke Oxlund.

At de ældre generationer på arbejdsmarkedet har fundet sig i mere i forhold til krænkelser betyder ikke, at de ikke kan føle sig krænket med tilbagevirkende kraft.

- Moralitet fungerer altid i en kontekst, og den kontekst kan godt være tiden. Det betyder, at man godt kan se tilbage på noget, som man har accepteret engang, men som nu bliver genfortolket.

Mistillid er det værste

De politiske partier har de seneste par uger diskuteret, om det var nødvendigt med ny lovgivning på området. Blandt andet har SF foreslået, at det skal være muligt at holde ledelserne til ansvar, når der sker krænkelser, således at arbejdsgiver skal bevise, at de har gjort nok for at forebygge seksuel chikane. Partiet har også foreslået, at ofrene skulle have større godtgørelse.

-  Jeg tror også, der vil ske ændringer i loven. Vi har allerede set, at godtgørelsen er blevet prisindeksreguleret. Det var den ikke blevet i 30 år. Men du får stadig langt højere godtgørelse, hvis du er blevet uretmæssigt fyret eksempelvis på grund af graviditet, end hvis du har været offer for sexchikane.

Mange af dem ønsker ikke en gang, at krænkeren skal fyres. De ønsker blot, at det bliver håndteret, og at krænkelserne stopper
Bjarke Oxlund, professor i antropologi

- Ofre for sexchikane mister som regel også deres arbejde, og så får personen 25 – 30.000 kroner i godtgørelse, der slet ikke kan måle sig med, at man både er blevet krænket og har mistet sit arbejde.

Og her mener Bjarke Oxlund, at det også er vigtigt at nævne, at det for mange af de kvinder, der har oplevet krænkelser, sjældent er selve de krænkende oplevelser, der er de værste. Han har selv talt med krænkede kvinder i forbindelse med sit tidligere arbejde som chefkonsulent og teamleder i Institut for Menneskerettigheder.

- Det, de har fortalt mig, er, at det er tiden efter, hvor de ikke er blevet taget alvorligt, og hvor de bliver mødt med manglede tillid fra deres kolleger og leder, der er den værste. Mange af dem ønsker ikke en gang, at krænkeren skal fyres. De ønsker blot, at det bliver håndteret, og at krænkelserne stopper.  

Vi kan stadig flirte

Ud over en forhøjelse af godtgørelse til ofrene, tror Bjarke Oxlund også, at der vil ske ændringer i forhold til arbejdsgivers objektive ansvar, der betyder, at arbejdsgiveren skal kunne drages ansvarlig for seksuel chikane, selvom denne ikke er en del af sagen.

- Arbejdsgiveren skal fremadrettet have et meget større ansvar for at sikre et trygt arbejdsmiljø.

Vil alle disse ændringer både lovgivningsmæssigt, strategisk og kulturelt have betydning for, at man kan møde sin partner på jobbet?

LÆS OGSÅ: Arbejdsgivere skal tage større ansvar for forebyggelse af sexchikane

- Det er et fantastisk spørgsmål i betragtning af, at langt de fleste møder deres partner enten på nettet eller på arbejdspladsen. Vores kolleger bliver ofte vores fortrolige, fordi det er dem, vi bruger langt de fleste af vores vågne timer sammen med. Men nej, det vil det her ikke ændre ved. For du må stadig gerne flirte. Det er ikke flirt at bruge magt for at få et blowjob, siger Bjarke Oxlund og henviser til, at Sofie Linde oplevede at en ’tv-kanon’ fra DR truede med at ødelægge hendes karriere, hvis ikke hun gav ham et blowjob.