Jobcenter_i_Skelb__kgade_p___Vesterbro_i_K__benhavn_Thomas_Lekfeldt_Ritzau_Scanpix
Jobcentre og andre kan allerede nu afvise bisiddere, hvis de vurderer, at bisidderen har andre interesser end borgerens egne. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Professor: Jobcentre kan afvise bisiddere, der udøver negativ social kontrol

4. feb 2021, 14:25
Der er ingen grund til at stramme lovgivningen for at forhindre bisiddere i at udøve negativ social kontrol over for indvandrerkvinder ved samtaler i jobcentret. Muligheden findes allerede i loven, siger professor i socialret.

Denne artikel er oprindeligt bragt på NB Beskæftigelse.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) overvejer for tiden, hvordan han kan stramme lovgivningen, så en indvandrerkvinde ikke kan tage sin ægtemand med til samtale i jobcentret, hvis han vil forhindre hende i at arbejde.

Men lovgivningen indeholder allerede en bestemmelse om, at man kan afvise en bisidder, der modarbejder kvindens eller samfundets interesser, siger professor i socialret John Klausen til NB Beskæftigelse.

- Hvis en bisidder eller en partsrepræsentant modarbejder pågældendes interesser, så er der allerede hjemmel i dag, siger han.

LÆS OGSÅ: V vil straffe indvandrermænd for social kontrol: Skal trækkes i kontanthjælp

Det er forvaltningslovens § 8, der giver ret til en bisidder ved behandling af en borgers sag i det offentlige. I § 8. stk. 2. beskriver loven, hvornår en bisidder kan afvises:

“Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.”

- De private interesser er blandt andet parten selv, forklarer John Klausen.

Det betyder altså, at en bisidder kan afvises, hvis personen har andre interesser end den borger, der er til samtale. Enten af hensyn til borgeren selv eller hensyn til andre ‘offentlige eller private interesser’.

Loven bliver ikke brugt

Problemet er, at loven ikke bliver brugt nok, siger John Klausen.

- Der skal være tale om væsentligste interesser for, at man kan sende en bisidder eller en partsrepræsentant uden for døren, men selv i de groveste sager bruger man ikke altid bestemmelsen.

LÆS OGSÅ: Rapport: Ledige indvandrerkvinder føler pres for ikke at tage job

John Klausen nævner et eksempel med en ung kvinde i Skive, der havde været indespærret af sin kæreste i halvandet år. Han blev senere dømt for dagligt at have slået hende, truet med et luftgevær og nægtet hende adgang til mad og drikke.

- Det var fuldstændig vanvittigt, for hun havde sagt til kommunen – og søgt om at at komme væk fra den voldelige fyr, der også havde en tidligere voldsdom. Til trods for det udelukker kommunen ham ikke som bisidder.

Mistanke er ikke nok

Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) presser på for at få ændret loven, så ægtefæller til indvandrerkvinder kan afvises som bisiddere, hvis der er mistanke om, at de udøver negativ social kontrol og prøver at forhindre kvinderne i at arbejde.

I en undersøgelse blandt omkring 400 jobcentermedarbejdere svarer over halvdelen, at social kontrol og traditionelle kønsopfattelser spænder ben for, at kvinder med ikke-vestlig baggrund kommer i job. Hver tredje jobcentermedarbejder haft ifølge undersøgelsen har kontakt til ledige etniske minoritetskvinder, som har givet udtryk for, at de oplever pres fra deres familie eller omgangskreds i forhold til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

LÆS OGSÅ: Tre socialrådgivere: Holder social kontrol etniske minoritetskvinder væk fra job?

John Klausen har svært ved at se, hvordan loven kan laves om. Retten til en bisidder efter eget valg er helt fundamentalt i forvaltningsloven, og en ubegrundet mistanke om negativ social kontrol vil aldrig være nok til at afvise en bisidder.

- Man kan godt gøre loven mere eksplicit, men det er svært at forestille sig, at en mistanke uden yderligere dokumentation er nok. Man kan præcisere afvejningen mellem interesserne, men det er svært at se, at man generelt skulle kunne forbyde at have en bisidder med for en bestemt gruppe.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye er klar over, at der er vigtige hensyn at tage ved eventuel ny lovgivning. Han siger i en skriftlig kommentar til NB-Beskæftigelse:

“Mit ministerium overvejer i øjeblikket, hvordan man bedst løser problemet med bisiddere, der udøver negativ social kontrol. Det er dog et komplekst problem, og det er vigtigt, at vi ikke pludselig fratager kvinderne deres ret til at have en bisidder med til samtaler med myndighederne. Det er den balance, vi skal sikre. For kvinderne skal hjælpes. Ikke straffes.”

Fra Forvaltningsloven

§ 8. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.

Kilde: Forvaltningsloven