(Arkivfoto) Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Ny arbejdstidsaftale præsenteres i eftermiddag

11. aug, 15:10
De to organisationer forventer efter flere måneders forhandlinger at nå til enighed om en ny arbejdstidsaftale for lærerne i dag. I den anledning afholdes pressemøde i dag klokken 16:30.

Forhandlingerne om lærernes arbejdstid forventes afsluttet i dag. Derfor inviterer KL og Lærernes Centralorganisation (LC) til pressemøde i dag klokken 16.30, hvor A4 Arbejdsliv vil være til stede.

Ved pressemødet vil formænd og chefforhandlere fra henholdsvis KL og LC sætte ord på aftalen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danmarks Lærerforening.

Aftalen skal senere på måneden godkendes i KL's bestyrelse og sendes til afstemning blandt lærerne.