_11d1362xw-medium_32-medium_32
"Det betyder utrolig meget for en sygeplejerske, at han eller hun føler sig kompetent og godt klædt på til opgaverne", skriver Anni Pilgaard. Foto: Pressefoto

Dansk Sygeplejeråd:
Corona-løsninger er no go på sigt

28. jan. 2021 23.20
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Kriseløsninger er ikke bæredygtige i længden, og de har store omkostninger for medarbejdere og patienter, lyder det fra Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

Under hele coronakrisen har hospitaler landet over været udfordret af, at der ikke er nok intensivsygeplejersker til at tage sig af patienter, der ligger i respirator.

Problemet blev åbenlyst ret hurtigt sidste forår, da sundhedskrisen tog fart og mange patienter lå i respirator i ugevis.

Som Joachim Hoffmann, formand for intensivlægerne, sagde, så ville Danmark løbe tør for intensivsygeplejersker, før man løb tør for respiratorer.

LÆS OGSÅ: Dystert billede af hospitalers arbejdsmiljø: Patientsikkerhed truet flere steder

Ordene faldt ganske vist i forbindelse med debatten om udlån af respiratorer til bla. Italien, men det er ikke desto mindre sigende for den flaskehals, der er udløst af manglen på sygeplejersker i det hele taget og i særdeleshed manglende uddannelse af intensivsygeplejersker.

For når der ikke er specialuddannede sygeplejersker, hvad gør man så?

I den konkrete situation blev manglen løst ved, at bla. specialuddannede anæstesi- og operationssygeplejersker blev lynoplært og sendt ind på stuerne for at passe patienter med covid-19. 

Men på grund af de livsvigtige, men omstændelige procedurer med at iføre sig værnemidler – og tage dem af på korrekt vis, når man forlod stuen - blev andre sygeplejersker i beredskabet sat til at være ’løbere’ ude på gangene. Løberne hentede alt, hvad sygeplejerskerne på stuerne skulle bruge, så de kunne blive hos de syge patienter.

Løsningen var absolut en nødløsning, som satte sygeplejersker under hårdt pres, og det er bestemt ikke nogen holdbar løsning. For det første fordi, det ikke har løst manglen på sygeplejersker, der er i stand til at passe patienterne på stuerne.

Det har tværtimod ført til et umenneskeligt pres – nogen vil kalde det rovdrift – på dem, der er kvalificerede. Desuden har det stillet sygeplejerskerne, der kom fra andre afdelinger i en urimelig situation.

Spørgsmål om liv og død

På hospitalerne arbejder medarbejderne på en afdeling sammen som teams og hjælper og bistår hinanden, så alle kan løfte opgaverne i fællesskab. Kendskabet til kollegerne, arbejdsrutinerne og de faglige udfordringer, patienterne på en afdeling byder på, er helt central for at sikre en veldreven afdeling. Det blev slået itu under corona og er ikke lykkedes at etablere på covidafsnit alle steder.

Det er vigtigt at forstå, at det betyder utrolig meget for en sygeplejerske, at han eller hun føler sig kompetent og godt klædt på til opgaverne – og at samarbejdet er solidt indarbejdet. 

Det går ud over patientsikkerheden, hvis vagtskemaer og udfyldning af huller mandskabsmæssigt bliver vigtigere end at sikre de rette kompetencer på rette tid og sted for den enkelte patient
Anni Pilgaard, næstformand, Dansk Sygeplejeråd

At en sygeplejerske kan sit kram og er i stand til at læse patienterne rigtigt og i rette tid til at handle korrekt i situationen kan være et spørgsmål om liv eller død.

Det kan have afgørende betydning for, om patientens indlæggelsestid forlænges unødigt og for, om patienten kommer sig på den lange bane, at man har viden om den enkelte patients sygdom.

LÆS OGSÅ: 10 ansatte sagde op på et halvt år: Afdeling lagt ned af arbejdspres

Hvor fx uregelmæssig puls kan være ’normalt’ for en hjertepatient, kan det betyde ’fare på færde’ for en nyopereret kirurgisk patient, og derfor har det stor betydning for patientsikkerheden, at sygeplejerskerne opbygger erfaring indenfor de forskellige specialer.

Det gælder både i sundhedskriser, som vi står i lige nu, og når det en gang bliver dagligdag igen.

Kriseløsninger er ikke bæredygtige

Derfor bekymrer det os i Dansk Sygeplejeråd, at regionerne rundt omkring i landet presser på, for at sygeplejersker i fremtiden skal kunne flyttes rundt på forskellige afdelinger og endda også forskellige matrikler – blandt andet under henvisning til coronakrisens løsningsmodeller.

Men kriseløsninger er ikke bæredygtige i længden, og de har store omkostninger for medarbejdere og patienter.

Hvis man bliver sendt ind til en patient og får at vide, at man kan hente hjælp fra det specialiserede personale, så gør man regning uden vært
Anni Pilgaard, næstformand, Dansk Sygeplejeråd

Det går ud over patientsikkerheden, hvis vagtskemaer og udfyldning af huller mandskabsmæssigt bliver vigtigere end at sikre de rette kompetencer på rette tid og sted for den enkelte patient.

Det er helt urealistisk, hvis man tror, det sparer nogen noget. Og det harmonerer slet ikke med visionerne for de nye supersygehuse.

De er netop tænkt som centre for højtspecialiserede operationer og behandlinger, og jo mere specialiseret behandlingen bliver, desto højere krav stiller det da til medarbejdernes specialiserede kompetencer, det siger sig selv.

Gør regning uden vært

I Hospitalsenhed Vest, hvor det nye supersygehus ligger i Gødstrup nær Herning, bliver alle medarbejdere ansat i Herning.

Men hospitalet har mange matrikler: Herning (Gødstrup), Viborg, Ringkøbing, Holstebro og Lemvig. Skal sygeplejersker arbejde på forskellige matrikler, skal de rejse rundt til i Ringkøbing og Lemvig osv.. Nogen skal jo varetage de funktioner også.

Samtidig etablerer man sengefællesskaber på tværs. På hver etage, kan der være tre forskellige områder – tre forskellige specialer. Det betyder, at man skal gå på tværs af tre specialer.

Tanken er, at hvis man er i aftenvagt et sted, og der er roligt, så kan man lige gå over på den anden afdeling og hjælpe til. Hvis man bliver sendt ind til en patient og får at vide, at man kan hente hjælp fra det specialiserede personale, så gør man regning uden vært.

LÆS OGSÅ: Flere partier vil stoppe blødningen på hospitaler: 'Vi kan ikke leve med situationen'

For det kan man jo ikke, eftersom der er en grund til, at man er kaldt ind – nemlig at der er travlt eller overbelagt i forhold til antallet af medarbejdere.

Fra arbejdsgivernes side siger man, at det øger den faglige kvalitet, at man kan dække flere positioner.

Vi er helt uenige, fordi vi mener, at der er behov for højt specialiseret arbejdskraft, og derfor stiller det tværtimod store krav til sygeplejerskernes kompetencer.

Begge dele kan ikke være korrekt.

Men netop belært af coronakrisen er vi i Dansk Sygeplejeråd ikke i tvivl om, at der bliver brug for mere specialisering og kompetenceudvikling blandt sygeplejerskerne for at møde udfordringerne og forventningerne i fremtidens sundhedsvæsen.