Kirstens værtshus var tæt på lukning:
Nu får hun uventet støtte fra lokalområdet

IMG_1199
Kirsten Ladehoff har ejet Kupéen i Nørre Aaby i over 20 år. Kupéen har været lukket, siden Danmark lukkede ned igen i december. Foto: Privat
20. mar. 2021 08.30
Omkring 100 mennesker fra nær og fjern har doneret omkring 24.000 kroner, så værtshusejer Kirsten Ladehoffs værtshus Kupéen kan overleve.

Da værtshusejerne lukkede døren efter de sidste stamgæster i december 2020, vidste mange af dem ikke, hvornår de igen kunne lange store fadbamser, Fernet Branca og irsk kaffe over disken. 

En af dem var Kirsten Ladehoff, der ejer Kupéen i Nørre Aaby. Hun så sig nødsaget til at bruge sin opsparing og hæve sin kassekredit for at undgå, at værtshuset skulle lukke. Efter tre måneder med uklarhed om en mulig genåbning, har hun nu valgt at række ud til sit lokalmiljø gennem et Facebook-opslag, hvori hun bad om håndører til at holde maskineriet kørende.

- Jeg havde tænkt over det i et stykke tid. Det var meget grænseoverskridende. Det er lidt lettere at hjælpe andre end at bede om den selv, siger Kirsten Ladehoff til A4 Arbejdsliv.

Responsen, hun modtog, var mere positiv, end hun havde forventet.

Glemt kodeord