20130306-072844-L-1920x1280we

Overset arbejdskraft:
15.000 ledige søger arbejde

26. okt. 2021 06.00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

LIGE NU SKRIGER ARBEJDSGIVERNE efter arbejdskraft. Samtidig søger 15.000 ledige arbejde. Desværre er målgruppen overset af både politikere og arbejdsgivere. De tusindvis af ledige hænder sidder på personer, der er bevilget et fleksjob. Ikke alene skal målgruppen frem i lyset. Den skal også også ind på arbejdsmarkedet. I Landsforeningen Fleksjob har vi et bud på hvordan.

Først vil vi dog gerne lige præsentere os selv. Landsforeningen Fleksjob er en non-profit interesseorganisation. I 20 år har vi kæmpet for de mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Vores største målgruppe er dem, der er bevilget et fleksjob. Én af de store udfordringer er, at arbejdsgiverne ved alt for lidt om målgruppen. Desværre.

Kære Christiansborg - hjælp os med at finde økonomien til dennne investering i mennesker med fleksjob. Sammen kan vi gøre en afgørende forskel for de flere end 15.000 ledige personer, arbejdsgiverne og samfundet generelt

Michael Pedersen, kommunikationchef Landsforeningen Fleksjob

Fordommene omkring personer med fleksjob er mange. Eksempelvis forbinder mange fleksjob med ufaglært arbejde. Men lad os lige slå kvalifikationerne fast med fakta for de cirka 100.000 personer, der er bevilget et fleksjob. Den seneste evaluering af fleksjob-reformen viser, at 63 procent har en erhvervs-, gymnasial- eller videregående uddannelse. Gennemsnitsalderen er 46 år. Det er alle sammen mennesker med potentiale.

LÆS OGSÅ: Skal du på jobjagt? Disse danskere får oftest afslag

For nylig var vi til møde med 80 ledige akademikere i København. De var alle visiteret til fleksjob. De var alle ledige. De savnede alle et arbejde. Det skal vi gøre endnu mere ved. Akademikerne er allerede selv i gang. En ildsjæl har lavet et netværk for akademikere, der er bevilget et fleksjob. Til Akademikerbladet siger initiativtageren om udfordringen med arbejdsgiverne:

"Der bliver simpelthen ikke slået deltidsstillinger op til akademikere. Og slet ikke til akademikere på fleksjobordning. De fleste arbejdsgivere aner ikke, hvad et fleksjob går ud på. Derfor kræver det en masse uopfordrede ansøgninger eller et godt netværk."

MEN DET ER LANGT FRA kun akademikere, der må lede forgæves efter arbejde. Det er et generelt problem for personer med fleksjob, hvilket understreges af den høje ledighed i målgruppen. Særligt arbejdsgivernes manglende viden om mulighederne er en udfordring. Det blev bekræftet af Socialstyrelsen i forbindelse med et webinar om beskæftigelse og handicap i september:

"Mange arbejdspladser kan se potentialet, men savner viden og gode råd om at ansætte mennesker med handicap."

Til arbejdsgivernes manglende viden kan lægges betænkeligheder ved at ansætte mennesker med handicap. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE:

"Hver femte personaleleder har i høj grad betænkeligheder ved at ansætte en person med handicap, hvis vedkommende har behov for skånehensyn, arbejder langsommere eller måske har flere sygedage. Op mod hver tredje af personalelederne er umiddelbart parate til at ansætte en person med handicap, selvom der ikke følger penge med fra kommunen."

LÆS OGSÅ: V-profil: Gør det nemmere for virksomheder at ansætte fleksjobbere

DER ER ET STORT BEHOV for at erstatte arbejdsgivernes manglende viden og betænkeligheder med dokumenteret viden og motivation, så vi får endnu flere i arbejde. Som lovet i indledningen har vi et bud på en løsning. Konkret vil vi gerne finde økonomi til en landsdækkende kampagne målrettet erhvervslivet, der skal motivere arbejdsgiverne til at ansætte en medarbejder i fleksjob. Kampagnen skal erstatte uvidenhed og fordomme med fakta og motivation. Det er der et stort behov for. Tænk hvis vi kunne få de mange ledige hænder i arbejde.

Vi stiller os gerne i spidsen for arbejdet. Tænk hvis vi kunne få andre gode samarbejdspartnere med ombord. Eksempelvis de 64 øvrige organisationer i Værdig Reform, Dansk Arbejdsgiverforening og KL. Kampagnen skal understøttes af rådgivning til arbejdsgiverne. Tænk hvis vi kunne udvide Landsforeningen Fleksjob's professionelle og erfarne rådgivningsteam til også at omfatte rådgivning til erhvervslivet. Samtidig kunne vi udvide vores vidensbank på fleksjob.dk med relevant information til arbejdsgiverne. Tænk hvis vi også kunne lave en online jobbank, hvor vi kunne matche arbejdstagere og arbejdsgivere. Samlet set vil vi gerne bidrage til, at det bliver enkelt og effektivt at ansætte en medarbejder i fleksjob.

LÆS OGSÅ: Aftale på plads: 1.000 fleksjobbere undgår fyring

Et muligt bump på vejen kan være jobcentrenes bureaukratiske tilgang til målgruppen. Ligesom der findes fri-kommune-forsøg så kunne det være interessant at lave dette projekt til et fri-for-jobcenter-forsøg, hvor vi hopper bureaukratiet over og gør vejen til arbejde smidigere for både arbejdstager og arbejdsgiver. Lad os handle på den aktuelle udfordring. Så kære Christiansborg - hjælp os med at finde økonomien til dennne investering i mennesker med fleksjob. Sammen kan vi gøre en afgørende forskel for de flere end 15.000 ledige personer, arbejdsgiverne og samfundet generelt.