20210306095839697_1000
Det er som oftest læger, der mobber andre læger ifølge undersøgelsen. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Overlæger oplever krænkelser på arbejdspladsen

7. mar 2021, 7:38
På et halvt år har knap hver femte overlæge følt sig udsat for krænkelser. Mobning fylder mest hos lægerne.

Omkring hver tiende overlæge har oplevet at blive mobbet på arbejdet det seneste halve år. Det viser en ny undersøgelse fra Overlægeforeningen.

Næsten hver femte af de 2102 overlæger, som deltog i undersøgelsen, har oplevet enten mobning, seksuel chikane eller andre krænkelser.