20210310220739657_1000
Statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede den 11. marts landet ned, efter at coronapandemien fandt sin vej ind i Danmark. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Et år efter:
Sådan gik et år med coronavirus

TEMA: Corona i Danmark
11. mar. 2021 06.27
Den 11. marts gik statsminister Mette Frederiksen (S) på talerstolen og annoncerede at landet lukkede ned.

Torsdag er det præcist et år siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) stillede sig op på pressemødet i Spejlsalen og annoncerede en omfattende nedlukning af det danske samfund.

Coronavirus var for alvor kommet til Danmark.

Sidenhen er Danmark både blevet åbnet, lukket og delvist åbnet igen.

Læs dig ind på de vigtigste begivenheder her:

* 27. februar: Den første dansker bliver testet positiv for covid-19.

* 11. marts: Mette Frederiksen meddeler på pressemøde, at store dele af Danmark lukkes i foreløbig to uger.

* 14. marts: Danmark lukker grænserne midlertidigt. Udenrigsministeriet fraråder alle unødvendige rejser til hele verden. Den første dansker smittet med covid-19 dør denne dag.

* 17. marts: På endnu et pressemøde meddeler Mette Frederiksen, at der bliver indført forbud mod forsamlinger på mere end ti personer. Storcentre, frisører og restauranter lukker.

* 18. maj: Barer og restauranter får lov til at åbne igen for færre gæster.

* 22. august: Det bliver et krav for passagerer og personale i den offentlige transport at bære mundbind eller visir.

* 19. september: Det bliver det krav at bære mundbind på restauranter og barer.

* 26. oktober: Forsamlingsforbuddet sænkes fra 50 til ti personer. Det bliver også et krav at bære mundbind i supermarkeder, butikker og storcentre.

* 4. november: Regeringen meddeler på pressemøde, at alle danske minkbesætninger skal slås ned.

* 17. december: Storcentre, restauranter og caféer over hele landet lukker.

* 21. december: Frisører, kosmetologer og fritidsklubber lukker.

* 25. december: Alle butikker undtagen supermarkeder og lignende lukker, ligesom skoleelever sendes hjem.

* 26. december: Danmark modtager første doser af coronavaccine fra Pfizer/BioNTech.

* 27. december: De første danskere bliver vaccineret mod covid-19.

* 3. februar: De yngste elever kommer tilbage i skole.

* 7. februar: Der indføres krav om test og isolation ved indrejse til Danmark.

* 1. marts: Butikker og udendørs kulturinstitutioner får lov til at genåbne. Skoleelever kan vende tilbage til fysisk undervisning blandt andet på Bornholm.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Ritzau, Tænketanken Europa.

/ritzau/