Dyrlæge Berit Aakjær Sørensen mener, at mange dyrlæger er usikre med hensyn til, hvordan de agerer mest forsvarligt blandt andet på grund af manglende retningslinjer fra Den Danske Dyrlægeforening. Foto: Privatfoto

Opråb fra dyrlæge: 'Forfærdeligt, hvis gamle fru Jensen bliver smittet af mig'

24. mar, 23:15
Dyrlægerne Berit Aakjær Sørensen og Lene Boysen mener, at standen skal tage ansvar for den aktuelle sundhedskrise ved at lukke ned for alt andet end akutte konsultationer og begrænse den fysiske kontakt til dyreejerne.

Kære læser

Denne artikel har vi nu åbnet uden betingelse om abonnement. A4 Medier er som alle andre virksomheder udfordret af den aktuelle coronakrise og mister indtjening. Vi vil sætte pris på, at du nu eller senere vil overveje at støtte vores journalistik ved at blive abonnent.

Som dyrlæge, der behandler kæledyr, kan det være svært at holde den afstand, som myndighederne lige nu anbefaler i kampen mod at bremse virussen covid-19.

Derfor bør dyrlæger kun udføre akutte behandlinger og sikre sig, at der på klinikkerne og dyrehospitalerne laves ændringer i kundekontakten, så man følger myndighedernes anvisninger om afstand.

Det mener den 55-årige dyrlæge Berit Aakjær Sørensen, der er en af fire ejere af Aalborg Dyrehospital. 

- Jeg kan ikke rigtigt se forskellen på, om man er frisør, tandlæge, eller om man er dyrlæge, der står med en halv meters afstand fra dyreejeren, der holder sit dyr under en konsultation, siger hun til A4 Arbejdsliv.

LÆS OGSÅ: Studerende i coronakrisen: Det lærte jeg af at gå til webcam-jobsamtale

Hendes personlige holdning er, at hvis man ikke kan opretholde den anbefaling, som staten er kommet med, bør man som dyrlæge overveje, om det er rimeligt at holde sin klinik åben, så længe resten af samfundet er mere eller mindre lukket ned på grund af covid-19. I respekt for de ældre og svage i samfundet, pointerer hun. 

Det er ikke som en frisør, der får at vide, at hun ikke må arbejde mere. Men dem, der er uenige, kan sagtens vælge at lukke deres klinikker
Hanne Knude Palshof, formand, Den Danske Dyrlægeforening

Det er vigtigt for Berit Aakjær Sørensen at understrege, at hun overordnet har den holdning, at alle syge dyr skal efterses, for dyreværnsloven skal overholdes. Og da diskussion er kontroversiel i dyrlægekredse, understreger hun også flere gange, at hendes udtalelser står for egen regning. 

Men Berit Aakjær Sørensens synspunkter deles af flere dyrlæger.

Underskriftindsamling på vej

Mange er frustreret over, at den faglige organisation, Den Dansk Dyrlægeforening (DDD), ikke har udstukket tydelige retningslinjer. Det fortæller Lene Boysen, der er specialdyrlæge i hudsygdomme, og som har lukket sin klinik på Sjælland helt ned.


Dyrlæge Lene Boyrsen behandler her hunden Buller, mens dens ejer Malene Skyum hjælper med at berolige. Lige nu er Lene Boysens klinik lukket ned på grund af risiko for spredning af coronavirus. Privatfoto.

Hun har hørt fra flere, at de savner en klar udmelding fra DDD om, at dyrlæger kun bør tage sig af akutte henvendelser. Andre vil lave en underskriftsindsamling rettet mod DDD med et ønske om en mere klar udmelding.      

- Personalet i mange dyrlægeklinikker er utrygge, fordi der er risiko for smitte af corona, når de er på arbejde. I dag kommer der stadigvæk ejere ind for at få klippet kløerne på deres hund, og det er slet ikke akut. Mange er kede af, at de skal stå og rode med det, mens cheferne venter på en udmelding fra Dyrlægeforeningen, siger Lene Boysen.

'Dyrlæger skal også tage ansvar'

Berit Aakjær Sørensen savner også mere direkte anvisninger fra DDD i, hvordan dyrlæger kan indrette sig, så de understøtter myndighedernes anbefalinger. DDD anbefaler, at dyrlægerne fortsat tilser alle dyr, men samtidig råder de til, at dyrlægerne følger statens anvisninger i bekæmpelsen af smittespredning.

- Deres formulering er lidt vag, og den efterlader mange dyrlæger i et dilemma og i usikkerhed. Bare fordi Fødevarestyrelsen (DDD’s øverste myndighed red.) ikke har stukket nogle præcise retningslinjer ud til os, kan jeg ikke se, hvorfor vores ansvar ikke er lige så stort som Brugsens og alle andre erhverv i Danmark, siger hun.

Berit Aakjær Sørensen mener, at alle dyrlæger i respekt for de mange brancher, der lukker ned, bør minimere den direkte fysiske kontakt med deres kunder.

-  Jeg ved godt, at Dyrlægeforeningen ikke kan kræve lukning af liberale erhverv, men de kunne måske godt have meldt en lille smule klarere ud, at selvfølgelig skal dyrene kigges på, når de er syge, men derudover på det kraftigste opfordre til, at man hindrer smittespredning, siger hun.

Helt ny hverdag

På det dyrehospital, som Berit Aakjær Sørensen er med til at lede, gør de en stor indsats for, at hospitalets 16 medarbejdere og ledelse efterlever myndighedernes anbefalinger til punkt og prikke.

De foretager så vidt muligt alle samtaler med dyreejerne over telefon og henter og afleverer kæledyret på parkeringspladsen. Under selve undersøgelsen er det derfor en sygeplejerske, der holder og beroliger dyret. Kun hvis der er tale om aflivning, får ejeren lov til at være til stede.

LÆS OGSÅ: Anna blev fyret på grund af coronakrisen: 'Jeg kæmper for at undgå dagpenge'

Alle arbejder med handsker, og stort set al betaling foregår med Mobilepay. Hvis der skal afleveres medicin eller foder, går en sygeplejerske ud og sætter varerne foran kundens bil.

Personalegruppen er desuden blevet opdelt i to hold, så de kun møder ind på hospitalet hver anden uge, og foretager alle administrative opgaver og telefonkonsultationer hjemmefra. Opdelingen skal forhindre, at hele personalegruppe bliver sygdomdsramt på samme tid, så ingen kan tilse de syge dyr, forklarer Berit Aakjær Sørensen.

Jeg ville have det forfærdeligt med, at gamle fru Jensen, bliver smittet af mig, fordi jeg har været i kontakt med 20 andre dyreejere
Berit Aakjær Sørensen, dyrlæge og medejer, Aalborg Dyrehospital

Hun anerkender, at det kan være sværere at indføre de samme tiltag mod smittespredning i små klinikker. Men selv de mindre steder bør tage ansvar, påpeger hun.

- I denne tid har samfundet pålagt os alle at tage et ansvar. En enmandsklinik kan for eksempel ansætte en hjælper til at holde dyrene. Jeg synes ikke, at det er umuligt, at vi støtter op omkring det her kæmpe problem i vores samfund, siger hun.

Dyrlægeformand: Man må gerne vælge at lukke ned

I DDD er formand Hanne Knude Palshof klar over, at nogle dyrlæger er kritiske over for foreningens håndtering af den aktuelle situation.

Men hun er helt uforstående over for de kritiske røster og understreger, at fagforeningen følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

- Som forening vil vi ikke sige, at folk skal stoppe med at lave deres arbejde, for vi er et liberalt erhverv. Vi ved ikke, om vores medlemmer kan få kompensation. Det er ikke som en frisør, der får at vide, at hun ikke må arbejde mere. Men dem, der er uenige, kan sagtens vælge at lukke deres klinikker, siger hun.

Du kan læse mere om, hvordan Hanne Knude Palshof forholder sig til debatten her.

Dalende indtægter

På Aalborg Dyrehospital er omsætningen faldet med over 50 procent, siden coronapandemien lukkede store dele af Danmark ned.

Det skyldes, at de frasorterer alle ikke-akutte behandlinger, får flere afbud, da dyreejerne også begrænser konsultationerne til det mest nødvendige, og at de nye procedurer gør behandlingerne mere tidskrævende.

- Men i ledergruppen har vi valgt at sige, at det er vi nødt til at glemme lige nu, der er bare vigtigere ting ude i samfundet. Jeg ville have det forfærdeligt med, at gamle fru Jensen, bliver smittet af mig, fordi jeg har været i kontakt med 20 andre dyreejere, siger Berit Aakjær Sørensen.