20200915-170918-7-1920x1280we
Genrefoto. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Opgørelser om seksuel chikane rummer mørketal, mener forskere

25. feb 2021, 17:30
En del af problemet er, at mange har svært ved at vurdere, hvad seksuel chikane egentlig dækker over.

- Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads?

Sådan lyder et af spørgsmålene i den seneste nationale arbejdsmiljøundersøgelse ‘Arbejdsmiljø og Helbred’ fra 2018, hvor omkring 38.000 tilfældigt udvalgte lønmodtagere deltog.

I undersøgelsen svarer 3,6 procent ja.

Problemet er, at tallet sandsynligvis ville være markant højere, hvis man havde spurgt på en anden måde.

LÆS OGSÅ: Personalepolitik om seksuel chikane: Danmark halter langt efter nordiske naboer

Det vurderer seniorforsker Maj Britt Dahl Nielsen, som i sin forskning laver interviews med kvinder, der har oplevet at blive krænket på jobbet.

- Fra vores interviews ved vi, at mange er udsat for noget uønsket og krænkende, som, de ikke tror, er alvorligt nok til at blive defineret som sexchikane, siger Mai Britt Dahl Nielsen, som er forskningsleder på et projekt om uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdsmarkedet til Videnskab.dk.

Professor Anette Borchorst, som ligeledes forsker i krænkelser og seksuel chikane på arbejdsmarkedet, bekræfter, at der meget vel kan være et mørketal i de nationale opgørelser over omfanget af sexchikane.

- Vi er mange, der har kritiseret den måde, der bliver spurgt på. Problemet er, at man lader det være op til folk selv at definere, hvad seksuel chikane er, siger Anette Borchorst, der er professor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet til Videnskab.dk.

I den internationale forskningslitteratur bliver seksuel chikane inddelt i tre kategorier:

1. Chikane på baggrund af køn: Krænkende kommentarer eller fjendtlig adfærd rettet mod et køn.

2. Uønsket seksuel opmærksomhed: En hånd på et lår, lumre e-mails, dickpics og voldtægt er eksempler på uønsket seksuel opmærksomhed.

3. Seksuel tvang eller pres: Det var det, tv-værten Sofie Linde var udsat for, da »en stor tv-kanon« sagde til hende, at hvis hun ikke »sutter hans pik,« vil han ødelægge hendes karriere.

Forskning tyder på, at flere svarer ja til at have været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, hvis de bliver spurgt ind til alle tre kategorier, siger Maj Britt Dahl Nielsen.

Hun nævner en norsk undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Aggression, Maltreatment & Trauma.

I undersøgelsen blev 2.349 norske lønmodtagere spurgt, om de har været udsat for seksuel chikane i løbet af de seneste seks måneder.

  • 1,1 procent af dem svarede ja, da de kun fik et enkelt spørgsmål formuleret nogenlunde som i den danske undersøgelse om arbejdsmiljø.
  • 18 procent svarede ja, når de fik flere spørgsmål om krænkelser og chikane formuleret med udgangspunkt i de 3 ovenstående kategorier.

På samme måde som i Norge er det plausibelt, at mange danske lønmodtagere svarer nej til, at de har været udsat for seksuel chikane, fordi de bliver spurgt forkert, siger Maj Britt Dahl Nielsen til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: NFA-forsker åbner for ændring af stor temperaturmåling af arbejdsmiljøet

Hun og kollegerne har en løsning på vej: De har udviklet et spørgeskema, der kan bruges til mere præcist at måle omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed på det danske arbejdsmarked.

Forskerne afprøver i øjeblikket skemaet på danske arbejdspladser, der har meldt sig frivilligt.