Nu kan små virksomheder søge om rentefrit lån

20210202103240343_1000
Skattestyrelsen åbner onsdag for en ny låneordning til små og mellemstore virksomheder. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
2. feb. 2021 11.31
I december kom regeringen med forslag om ny låneordning til mindre virksomheder. Onsdag indledes ordningen.

Fra onsdag kan små og mellemstore virksomheder ansøge om at få udbetalt den A-skat og am-bidrag, de rettidigt har angivet for august og december, som et rentefrit lån.

Det oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

Styrelsen skønner, at op imod 130.000 virksomheder samlet set vil kunne søge om lån for knap otte milliarder kroner.

Låneordningen er et resultat af et forslag, som regeringen kom med i midten af december. Det er siden blevet endeligt vedtaget af et politisk flertal i januar.

Glemt kodeord