Frihed og indflydelse giver pote på en offentlig arbejdsplads
I Gentofte Kommunes Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) står medarbejderne selv for at fordele ekstra lønkroner. På billedet ses centerleder Ann-Christina Matzen Andreasen. Foto: Cecilie Agertoft

Europas bedste offentlige arbejdsplads:

Frihed og indflydelse giver pote på en offentlig arbejdsplads

18. sep, 6:00
I et hjørne af Gentofte Kommune får de ansatte lov til at lave strategier, forhandle løn og ansætte nye kolleger. Friheden og ansvaret har mindsket sygefraværet og skabt bedre resultater for borgerne, fortæller centerleder. Centret er kåret til Europas bedste offentlige arbejdsplads.

Murstensfacaden er gul, gangene er lange, og på parkeringspladsen holder flexbusserne tæt.

Som så mange andre offentlige arbejdspladser emmer det af bureaukrati og faste former, når man ankommer til Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret i Gentofte Kommune (JAC).

Men indenfor er der gjort op med "plejer".

Det er syv år siden, at Ann-Christina Matzen Andreasen blev leder af centeret, og da hun satte sig i den øverste chefstol, lagde hun linjen om.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsliv her

- Da vi skulle lave den første strategi, satte vi os rundt om bordet sammen med medarbejderne. Vi valgte ikke at bruge ledelsesretten til at lave strategien, men at skabe den sammen for hele JAC, fortæller Ann-Christina Matzen Andreasen.

A4 Arbejdsliv møder hende hos JAC, der tilbyder aktiviteter og beskæftigelse til borgere med fysiske og psykiske handicap og tæller 120 medarbejdere, 8 matrikler og 21 forskellige teams.

LÆS OGSÅ: Leder på sikret institution: Ansatte ikke klædt godt nok på

På Ann-Christina Matzen Andreasens kontor hænger udprintede familiebilleder side om side med artikler om JAC, der i år blev kåret som Europas bedste offentlige arbejdsplads af konsulentvirksomheden 'Great Place To Work'.

Samme konsulentvirksomhed kårede sidste år JAC til Danmarks bedste offentlige arbejdsplads.

Selvfølgelig er der nogle medarbejdere, der har sagt, 'er der ikke snart en ledelse, der kan sige, hvad vi skal gøre?’ Med rette.
Ann-Christina Matzen Andreasen, centerleder, JAC

En gul og en grøn udgave af den fjedrende figur Hoptimisten har fået plads på kontoret, og på hæve-sænkebordet er et par læsebriller foldet sammen over bogen ’Mod til at lede’.

- Når 120 mennesker tænker, genererer det helt vilde ideer i forhold til udvikling. De tænker 1.000 fede tanker, meget bedre end vi selv kunne tænke i ledelsen. Hele tiden faktisk. Guldet ligger i at investere i medarbejderne, siger Ann-Christina Matzen Andreasen.

Centerlederen er overbevist om, at hun kommer længst ved at lede uden magt og kontrol og ved at lade de ansatte komme til orde. 

Friheden i arbejdet, som medarbejderne på JAC har fået, har affødt en sund arbejdskultur, mener hun.

Få de bedste historier fra A4 Arbejdsliv i din indbakke

Fra 2013 til 2018 faldt personalets sygefravær med 30 procent. Brugen af magtanvendelser mod borgerne på centret er faldet med hele 64 procent, og under én procent af de ansatte er sygemeldt med stress, selvom handicap- og psykiatriområdet kan være følelsesmæssigt belastende for ansatte.

- Og det er så vildt, for jeg har lige fået vores sidste nye APV-resultater. De ligger højere end de tal, jeg har, hvor vi blev ratet til at være Europas bedste offentlige arbejdsplads. Det korte og det lange er, at medarbejderne fortæller os, at det her virker, siger hun.

Nicoline Elvang drømte om at blive kok

Foto: Cecilie Agertoft.

Nicoline Elvang (billedet) er en af de borgere, der har sin daglige gang hos JAC. Hun er 29 år gammel, førtidspensionist og har været tilknyttet til centret i tre år.

Nicoline Elvang drømte om at blive kok, men fordi hun har en autisme- og en ADHD-diagnose, var det ikke muligt.

Hun har tidligere arbejdet i en Flying Tiger-butik, men der var arbejdstempoet for højt til hende, og i dag arbejder hun i en genbrugsbutik, hvor hun blandt andet fylder vaser, legetøj og lysestager på hylderne og sidder ved kassen.  

- De ansatte fra JAC støtter mig i at være her, så jeg ikke skal være andre steder. Vi har handleplansmøder, og de snakker med mig om, hvad jeg bedst kan lide ved at være her. Jeg kan bedst lide omgivelserne og fællesskabet, siger hun.

Ikke alle kan lide lugten 

Men den nye ledelsesstil har ikke været for alle.

Ann-Christina Matzen Andreasen har brugt fem år på at opbygge den arbejdsplads, hun leder i dag, og i den periode har hun sagt farvel til omkring tyve procent af medarbejderstaben.

Nogle valgte selv at gå, fordi de ikke trivedes i de nye og friere rammer.

LÆS OGSÅ: Efter kritik: Pædagoger vil have helt ny uddannelse

- Selvfølgelig er der nogle medarbejdere, der har sagt, 'er der ikke snart en ledelse, der kan sige, hvad vi skal gøre?’ Med rette. Det er der ikke, og hvis det er sådan en kultur, man gerne vil arbejde i, så er JAC selvfølgelig ikke det rigtige sted, for så bliver man sindssyg, siger Ann-Christina Matzen Andreasen.

Hos JAC er de ansatte medskabere af organisationen både på strategisk niveau og driftniveau.

- Det skal man synes er sjovt, siger hun.

Det synes 52-årige Ann-Marie Jensen.

Hun er socialpædagog og tillidsrepræsentant, og hun har været ansat hos JAC i tyve år, hvor hun i dag arbejder på centerets tekstilværksted, og hvor borgere blandt andet væver viskestykker og syr babysengetøj.

- Det er meget gennemsigtigt, og det gør, at man får meget tillid til hinanden, og at der er stor tillid mellem ledelse og personale. Jeg trives rigtig godt i at have så meget indflydelse på mit eget arbejdsliv og arbejdspladsen i det hele taget, siger Ann-Marie Jensen.

Hun er ikke i daglig kontakt med sin funktionsleder, fortæller hun.

- Så det er i de enkelte team, vi snakker om pædagogikken om den enkelte borger, og hvordan vi tackler udfordringer, siger hun.


Ann-Marie Jensen, socialpædagog og tillidsrepræsentant hos JAC. Foto: Cecilie Agertoft 

Alle blev hørt under lønforhandling

Det er medarbejderne selv, der styrer budgetterne for indsatserne for de enkelte borgere og køber materialer til værkstedet.

Medarbejderne sidder også med ved bordet, når der skal ansættes nye kolleger.

Sidst, der skulle forhandles tilbagefaldsmidler (lønkroner, der frigives, red.), var det medarbejderne selv, der fik kabalen til at gå op.

- Funktionslederne havde lavet et oplæg, der viste, hvor meget den, der fik mest i tillæg, havde fået, så man kunne se, hvad differencen var. Så blev der meldt ud, hvor mange penge der var at forhandle om, og så skulle vi i fællesskab blive enige om det, fortæller Ann-Marie Jensen.

Alle blev hørt, alle stemmer talte, og det foregik ordentligt. Selvfølgelig var man brugt bagefter, men på en god måde
Ann-Marie Jensen, socialpædagog og tillidsrepræsentant hos JAC

Der blev forhandlet i to omgange med to forskellige grupper pædagoger, og hun husker det som en opløftende proces.

- Der var en ordentlig stemning, og folk var meget fokuseret. Alle blev hørt, alle stemmer talte, og det foregik ordentligt. Selvfølgelig var man brugt bagefter, men på en god måde. Der havde været så mange følelser i spil og måder at tænke tingene på. Men det gik simpelthen så godt, siger Ann-Marie Jensen.

Meget arbejde i at give slip

For Ann-Christina Matzen Andreasen var det som leder interessant at se, hvordan medarbejderne tog teten under forhandlingerne.

Hun har flere lederjob bag sig, og når hun tidligere forhandlede løn, var ingen helt tilfredse.

- Der var 17 sure og måske 3 glade, men som alligevel ikke syntes, de havde fået nok. Altså har jeg aldrig lykkedes med det, og selvom jeg har prøvet at være gennemsigtig med kriterier, rammer og vilkår, har det altid været noget rod, siger Ann-Christina Matzen Andreasen.

Tegn et gratis og uforpligtende prøveabonnement til A4 Arbejdsliv

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Er der ikke nogle bagsider ved den her måde at lede på?

- Nej, det synes jeg ikke. Der er rigtig meget arbejde i det. Forstået på den måde at du investerer tidligere i processen, siger Ann-Christina Matzen Andreasen.

- Når for eksempel medarbejderne lønforhandler, skal vi forberede os helt vildt i ledergruppen, fordi min fornemmeste opgave er at give medarbejderne så meget information som overhovedet muligt til at kunne træffe de rigtige beslutninger.

Kontakt
Redaktør af A4 Arbejdsliv

Henning Due
[email protected]
+45 21628712

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Arbejdsliv er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...