20211102061543354_1000
Der var ved august omkring 32.000 langtidsledige. Det er faldet med omtrent 8000 de seneste fem måneder. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Økonomisk opsving sender tusindvis af langtidsledige i job

2. nov. 2021 07.56
De seneste fem måneder er antallet af langtidsledige faldet med 8000. Der er dog flere ledige end før corona.

De seneste måneder har budt på stor fremgang i dansk økonomi, og det har hjulpet tusindvis på kanten af arbejdsmarkedet i job.

Fra april til august var der et fald i antallet af langtidsledige svarende til 8000 fuldtidsstillinger.

Det viser en analyse fra tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star).

Definitionen af langtidsledig er en person, der har været ledig 80 procent af tiden det seneste år.

Tallene dækker kun over personer, som er på dagpenge eller er erklæret jobparat på kontanthjælp eller en lignende ydelse.

Andelen af langtidsledige dagpengemodtagere, der kommer i job i øjeblikket, er ikke set højere i de 13 år, der er ført statistik over det.

- Der er rift om arbejdskraft i øjeblikket. Virksomhederne skriger på ansatte, og det betyder, at der er nogle af dem på kanten af arbejdsmarkedet, hvor der opstår jobåbninger, siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos AE.

Trods faldet i antallet af langtidsledige de seneste måneder er der fortsat flere på nuværende tidspunkt sammenlignet med før coronakrisen.

Der var ved august omkring 32.000 langtidsledige. Inden coronakrisen var tallet på 22.000.

- Langtidsledige står ikke allerøverst på listen, når virksomhederne skal finde nye ansatte. De er mere tilbøjelige til at tage personer, der kun har været ledige kort tid eller slet ikke har været ledige, siger Erik Bjørsted.

- Al erfaring viser, at det tager længere tid at nedbringe langtidsledigheden. Det så vi også under finanskrisen, siger han.

Erik Bjørsted forventer, at antallet af langtidsledige vil fortsætte ned, fordi der blandt mange virksomheder er mangel på hænder. Han forudser, at man ved udgangen af 2023 vil være på samme niveau som inden coronakrisen.

Ud over personer på dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere ses der ifølge Erik Bjørsted et fald i ledigheden blandt grupper, der er endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.

For eksempel kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end at være arbejdsløs.

De seneste måneder har rekordmange virksomheder meldt om mangel på arbejdskraft. Og mange af dem har opfordret til politisk handling.

Erik Bjørsted siger i den sammenhæng, at der er positive sideeffekter ved, at der er rift om jobbene.

- Det her er virkelig en historisk chance for at få de her mennesker i job, hvis man tillader, at der er et vist moderat pres på arbejdsmarkedet, siger han.

I organisationen Dansk Erhverv, der repræsenterer virksomheder, påpeger cheføkonom Tore Stramer, at langtidsledige kun udgør omkring hver tredje af de omkring 95.000 ledige, der er i øjeblikket.

- Vi skal ikke sætte næsen op efter, at det er et fortsat fald i ledigheden, der alene kommer til at løse de udfordringer med at rekruttere, som virksomhederne står med, siger han.

Tore Stramer mener derfor, at det er nødvendigt at få arbejdskraft andre steder fra.

Han peger på, at man bør sænke grænsen for, hvor meget man skal tjene for at få arbejdstilladelse i Danmark, hvis man kommer fra lande udenfor EU.

/ritzau/