20200217-142150-5-1920x1280we
I 2022 kommer der mere barsel til de danske fædre, da Danmark skal følge et EU-direktiv. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Økonomer peger på ligestillet barsel fremfor kønskvoter

19. jul 2021, 12:00
Kønskvoter har ikke haft effekt, siger økonomer. I stedet peger de på ligestillet barsel som et bedre tiltag.

Den seneste tid har en række topfolk kaldt på kønskvoter i bestyrelserne i det danske erhvervsliv, da de mener, at det halter med ligestillingen. To økonomer mener dog ikke, det er vejen frem.

Blandt andre Lars Rohde, chef for Nationalbanken, og Trygs administrerende direktør, Morten Hübbe, har fremført holdningen om kønskvoter. Mandag gør Sydbanks administrerende direktør, Karen Frøsig, det samme i Berlingske:

- Der er ikke andet at gøre end at lave tvungne kvoter, siger hun.

Men kønskvoter i bestyrelser gør ikke den store forskel, mener to økonomer.

Det viser norske erfaringer med en kønskvotelov, lyder det fra Nina Smith, der professor i økonomi ved Aarhus Universitet, og som har forsket i kvinder i ledelse.

- Kvoterne i bestyrelserne vil jeg kalde symbolpolitik. Det vil flytte noget til en lille gruppe privilegerede kvinder i toppen. Det vil ikke have nogen effekt bredt.

Det samme fortæller Steen Thomsen, der er professor i organisationsledelse, ved Copenhagen Business School, om den norske kønskvotelov.

- I bedste fald har det haft neutral effekt, siger Steen Thomsen med henvisning til eksempelvis andelen af kvinder i andre dele af selskaberne eller selskabernes markedsværdi.

Norge indførte kønskvoter i 2003. 40 procent af de norske bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber skal bestå af kvinder.

Til sammenligning var der i Danmark 19 procent kvinder på bestyrelsesposterne i 2019, viser tal fra Danmarks Statistik.

Nina Smith fra Aarhus Universitet mener, at man kan vende blikket mod vores andet naboland, Sverige, hvor man ikke har kønskvoter, men i stedet en mere ligestillet barsel.

- I Sverige har man faktisk næsten lige så mange kvinder i bestyrelserne som i Norge, men Sverige har ikke kvoter til bestyrelser. De har i stedet valgt i snart 30 år at have fædrekvoter til barselsorloven, siger hun.

- Den lange barsel til kvinder skader kvindernes karrierer. Når kvinder tager fuld barsel, og vi har så lang barselsorlov, som vi har i Danmark, så er det i høj grad det, der er forklaringen på, at kvinderne ikke kommer til tops.

I 2022 kommer der mere barsel til de danske fædre, da Danmark skal følge et EU-direktiv.

Men det er ikke nok, mener Nina Smith, da kvinderne stadig tager langt størstedelen af barslen.

/ritzau/