20201212-130141-L-1920x1279we
Selvom både restauranter, hoteller og andre serviceerhverv i den seneste tid har meldt om store problemer med at skaffe hænder nok, har interessen for at få job som poder været helt enorm. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Genstart af kviktest kræver 1.500 ansatte om dagen:
- Sætter ekstra pres på arbejdsmarkedet

4. nov. 2021 08.39
Det kræver 1.500 ansatte om dagen at sætte gang i kviktestindsatsen igen, og det sætter pres på arbejdsmarkedet, vurderer økonom.

Det sætter ekstra pres på arbejdsmarkedet, når kviktestindsatsen mod corona starter op igen.

Det vurderer Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, over for Børsen.

LÆS OGSÅ: Lizette Risgaard: Det skal være lettere at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark

- Det kommer til at reducere antallet af ledige hænder til virksomheder. Hver tredje virksomhed melder om mangel på arbejdskraft, og nu hvor arbejdskraften skal opskaleres til coronahåndtering, så kan det betyde, at tallet bliver endnu højere. Og samtidig ser vi, at ledigheden er faldet, siger han  til avisen.

Styrelsen for Forsyningssikkerhed meldte fredag i sidste uge ud, at den øgede coronasmitte hen over efteråret betyder, at kviktestindsatsen skal startes op igen. Børsen har talt med alle kviktestvirksomhederne, som, i dagene efter beslutningen blev meldt ud, har haft travlt med at ansætte eller genansætte personale. Alle virksomhederne har fået den arbejdskraft, de har brug for, hvilket i alt er omkring 1.500 personer om dagen.

Selvom både restauranter, hoteller og andre serviceerhverv i den seneste tid har meldt om store problemer med at skaffe hænder nok, har interessen for at få job som poder været helt enorm. Det fortæller både Copenhagen Medical, Falck og Carelink til Børsen.

Tidligere har der været stor debat om, at timelønnen som poder langt overgår den, som landets restauranter kan betale.

LÆS OGSÅ: Unge får mindst 187 kroner i timen for at arbejde i testcentre: 'Det er pissesvært at konkurrere med'