At fyre medarbejdere i slutningen af en måned kan koste de ledige dyrt. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Nye ledige risikerer at miste flere dages dagpenge

31. mar, 17:52
Hvis du mister dit arbejde i slutningen af måneden, skal du selv betale for to dage, inden du kan få dagpenge. Det er en sideeffekt af, at arbejdsgivere ikke skal betale arbejdsgivergodtgørelse pga. coronakrisen. Hos A-kassen 3F Frederikshavn mener de ikke, at arbejdsgiver kender til problematikken.

Kære læser!

Denne artikel har vi udviklet på baggrund af en henvendelse fra en læser. 

Der er mange spørgsmål om arbejdslivet i en corona-tid. På A4 vil vi gerne hjælpe dig med at finde svar. Vi vil gerne høre om dine oplevelser – også de besværlige og de bekymringer, vi står med i denne tid.

Skriv til os med din historie, dine spørgsmål eller bare et forslag eller et synspunkt. Vi lover at svare dig. Ikke alle henvendelser bliver til artikler. Vi har travlt og må prioritere. Men dit arbejdsliv – eller det du gerne vil have. Det vil vi gerne hjælpe dig med!

Du kan skrive til os HER!

På trods af flere hjælpepakker fra staten har mange arbejdsgivere måtte tage hurtige beslutninger om at fyre medarbejdere enten for at redde virksomheden, eller fordi de simpelthen er gået konkurs. Alene mandag 30. marts var der 4.557 nytilmeldte ledige. På en normal mandag på samme tid af året er det 3.165 personer, som melder sig ledige.

LÆS OGSÅ: Region hemmeligholdt asbestfund på prestigeprojekt: Håndværkere udsat for farligt arbejdsmiljø

Men at fyre medarbejdere i slutningen af en måned kan koste de ledige dyrt.

Det skyldes mindsteudbetalingsreglen, der betyder, at man som minimum kan få 14,8 timer udbetalt i dagpenge på en måned. Det vil sige, at en medarbejder, der bliver afskediget i slutningen af en måned, ikke kan få dagpenge for de sidste par dage, hvis de har arbejdet mere end 145,53 timer på det job, som de har mistet. En fuldtidsforsikring i dagpengeregi svarer nemlig til 160,33 timer på en måned.

Medlemmerne kender ikke reglen. Men det tror jeg heller ikke, at arbejdsgiveren gør. Derfor er det vigtigt, at vi får budskabet ud 
Jørgen Helledie, leder af A-kassen 3F Frederikshavn

Reglen betyder altså, at hvis du bliver fyret to arbejdsdage før månedsskiftet, så bliver du ramt. Derimod bliver du ikke ramt, hvis du fyres tre dage før, da det vil overskride de 14,8 timer, som er minimumskravet for at få udbetalt dagpenge.

Normalt er det sådan, at arbejdsgiverne skal betale for de to første dages ledighed, de såkaldte G-dage. Men grundet coronakrisen er den regel sat ud af kraft.

LÆS OGSÅ: Hummelgaard: Højere dagpenge er ikke svaret – lige nu

Det oplever man som et stort problem hos A-kassen 3F Frederikshavn. Det fortæller Jørgen Helledie, der er leder af a-kassen. Her har de eksempelvis på marts måneds to sidste arbejdsdage, i dag og og i går, fået cirka 40-50 nye ledige. Tilgangen af ledige i forhold til samme periode sidste år er mere end fordoblet:  

- Medlemmerne bliver jo sure, når de opdager, at der mangler et par dages betaling. Men der er det jo for sent at gøre noget ved det. Medlemmerne kender ikke reglen. Men det tror jeg heller ikke, at arbejdsgiveren gør. Derfor er det vigtigt, at vi får budskabet ud. Det her vil også ramme de ledige, der melder sig i slutningen af næste måned.

Lav en aftale med arbejdsgiver

Jørgen Helledie fortæller, at det koster den ledige knap 2.000 kroner brutto at miste et par dages dagpenge.

- Vi kan ikke gøre noget ved det, når dagpengekortet er kørt. Men hvis arbejdsgiverne er klar over problemet, så kan arbejdsgiver og lønmodtager lave en aftale om, at lønmodtageren eventuelt kan bruge sin afspadsering eller feriedage de sidste par dage i en måned.

Reglen om mindsteudbetalingen på 14,8 timer på en måned blev lavet, da man i 2017 gik fra at gøre ledigheden op på ugebasis til at gøre det op månedligt.

Det ville være et pænt træk af arbejdsgiveren at vente til månedsskiftet med at fyre deres medarbejdere, hvis de står over for at træffe beslutningen i slutningen af en måned
Verner Sand Kirk, direktør for Danske A-kasser

- Der er mange, der ikke er klar over den her regel, fordi de ikke har været ledige i flere år. Vi ved, at mange beslutninger i virksomhederne bliver truffet meget hurtigt i de her dage, og at der ikke har været fortilfælde. Derfor er det vigtigt, at både arbejdsgivere og vores medlemmer bliver klar over, at man risikerer reelt ikke at få nogle indkomst i to dage, hvis man mister arbejdet i slutningen af en måned, siger Jørgen Helledie.

Verner Sand Kirk, der er direktør for Danske A-kasser, der er brancheorganisation for landets a-kasser, mener også, at budskabet skal ud:

- Det er simpelthen en sideeffekt af, at man har suspenderet G-dagene. Der er god grund til at gøre opmærksom på problemet, da det også vil ramme de ledige, der kommer i næste måned. Det ville være et pænt træk af arbejdsgiveren at vente til månedsskiftet med at fyre deres medarbejdere, hvis de står over for at træffe beslutningen i slutningen af en måned, siger han.

LÆS OGSÅ: Stort selskab går konkurs: Hundredvis kæmper for at få penge retur

Ifølge Verner Sand Kirk kender Danske A-kasser ikke omfanget af problemet endnu.

Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der er 168.796 personer, som står tilmeldt som arbejdsløse mandag d. 31. marts. Fra og med den 9. marts er antallet af tilmeldte ledige vokset med 37.063 personer.