Danske forfattere er trætte af at blive betalt i vin, frokost eller blomster.
Det tyder det i hvert fald på, hvis man spørger fremtrædende personer på den danske forfatterscene eller tager et kig på en ny undersøgelse, som Dansk Forfatterforening har udarbejdet i samarbejde med konsulentbureauet Kurana. Det skriver Politiken.
Urimelige honorarer til hver anden
I undersøgelsen er 14 respondenter, som omfatter forfattere, oversættere og illustratorer, blevet spurgt om de oplever, at et tilbudt honorar for et foredrag ikke var, hvad de ville bedømme som værende rimeligt.
LÆS OGSÅ: Produktionsselskab må afskedige medarbejdere som følge af rettighedskonflikt
Halvdelen af de adspurgte har angivet, at lavt- eller ulønnede job viste sig at være mere krævende, end hvad aftalen lød på. Det skriver Kulturmonitor, som også har kigget på undersøgelsen.
Formanden for Dansk Forfatterforening, Morten Visby, håber, at rapporten kan medvirke til at belyse problemstillingen og understreger over for Politiken, at rapportens konklusioner tyder på, at der inden for litteraturbranchen eksisterer en gratiskultur, hvor arrangører ikke medtænker honorarer til forfattere, når de tilbydes at deltage i arrangementer.