Rita_Bundgaard_Ida_Guldb__k_Arentsen_Ritzau_Scanpix_1650_px
Formand for HK Stat Rita Bundgaard hilser den ny politiaftale velkommen, men forventer også, at det bliver en kæmpe opgave at implementere aftalen Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Ny politiaftale:
Reform bliver en kæmpe opgave

17. dec. 2020 17.00
Der er mange spændende tiltag i den nye politiaftale. Det er positivt med flere ressourcer og et nybrud med civile efterforskere. Men der mangler fokus på, hvad faggrupper udover politifolk kan bidrage med, mener Rita Bundgaard.

Denne artikel er oprindeligt bragt på HK Stat.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.

- Det bliver en kæmpe opgave.

Sådan siger HK Stats formand Rita Bundgaard til HK Stat .dk om den nye politiaftale, som tirsdag aften blev indgået af et bredt politisk flertal. Den nye politiaftale skal sende 450 flere betjente på gaden, åbne 20 nye nærpolitistationer og blandt andet styrke politiets indsats ved vold i nære relationer, indsatsen mod voldtægter og sikre en styrket indsats mod digital kriminalitet.

LÆS OGSÅ: Kommentator: En decideret fejl af Venstre ikke at være med i politaftale

- Der er mange spændende tiltag i den nye politiaftale. Det er positivt med flere ressourcer og et tiltrængt nybrud, at man nu åbner for civile efterforskere. Det har HK Stat jo arbejdet for i årevis, siger Rita Bundgaard, der også glæder sig over, at det stærkt kritiserede omprioriteringsbidrag bortfalder, og at indsatsen mod social dumping videreføres fra den seneste flerårsaftale i 2015.

Dansk Politi skal nu flyttes, udvides og gennemgribende reformeres på tre år. Samtidig lægger partierne op til at halvere Rigspolitiet, men det er vigtigt, at den faglige viden flytter med, understreger HK Stat-formanden.

- Det er en meget ambitiøs aftale, som stiller høje forventninger til, at nærmest alle politiets problemer kan løses på få år. Vi ved fra fx vores skattevæsen, at en sådan omstrukturering tager tid, og det er helt afgørende at have øje for at bevare de specialiserede kompetencer og den faglige viden, som dansk politi samlet set har.

Dansk politi består af mange fagligheder

Med aftalen vil der blive 11.700 betjente i Danmark. De HK-ansatte sagsbehandlere, administrativt uddannede og it-medarbejdere udgør i dag knap 2.500 medarbejdere svarende til cirka 1 per 5 betjente. Det fremgår dog ikke af den nye aftale, hvor mange HK-ansatte politiet skal have fremover.

- Dansk politi består af mange fagligheder, men der mangler noget fokus i aftalen på, hvad andre faggrupper end dem i uniform kan bidrage med. Vi spiller hinanden gode, og fx HK’erne er med til at frigøre tid hos betjente og anklagere, påpeger Rita Bundgaard.

LÆS OGSÅ: Politiformand takker af lige før OK21: Vi har et politi, som er presset til det yderste

Sagsbehandlerne og de administrative medarbejdere i politiet varetager en lang række vigtige opgaver, og netop samspillet mellem fagligheder er afgørende for, at de nye ambitiøse mål kan nås, mener hun.

HK’erne passer blandt andet politiets servicecentre og administrative centre, tager imod anmeldelser, understøtter efterforskning, udarbejder vagtplaner, håndterer indkøb, løn og regnskab og sørger for at anklagere og politifolk kan bruge deres faglighed effektivt.

- HK’erne varetager kritiske opgaver for politiet, og fx sagsbehandlerne har brug for et markant løft, hvis vi skal nedbringe de ventetider, som borgerne forståeligt nok oplever som alt for lange.

LÆS OGSÅ: FAKTA: Her er hovedpunkterne i politiaftale

Der tilføres da også flere ressourcer til straffesagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden og fastsættes målsætninger med henblik på at sikre mindre sagsbunker og kortere sagsbehandlingstider, lyder det i aftalen.

Det glæder Rita Bundgaard, at der er fokus på hele straffesagskæden, men hun ærgrer sig over, at aftalen ikke rummer en løsning på udfordringerne i en samlet straffesagskæde, især hos domstolene.

- Den administrative del af hele straffesagskæden har været udhulet længe, så det er afgørende med et reelt løft af ressourcerne i både politi og anklagemyndighed. Og så skal vi også have flere ressourcer til domstolene og Kriminalforsorgen. Det kom ikke med denne gang, men det må politikerne løse snarest, for de er lige så pressede, og ellers strander politiets sager jo bare på, at det tager alt for lang tid at komme for retten, siger hun.

Rigspolitiet halveres

Ifølge Justitsministeriet skal der samlet set afsættes ca. 650 millioner kroner i 2021 stigende til cirka 1 milliard kroner i 2023 ekstra til politiet og anklagemyndigheden. De nye initiativer alene er en udgift på omkring 2,3 milliarder.En markant del af pengene findes dog gennem besparelser i Rigspolitiet, der ifølge aftalen skal halveres, og andre penge hentes fra Justitsministeriet.

- Mange loyale medarbejdere står nu i en usikker situation, og vi mener klart, at det er i alles interesse, at vi får så mange som muligt af de erfarne folk med over i den nye struktur. Det er en del af forudsætningen for, at vi kan indfri de ambitiøse mål, siger HK Stat-formanden.

Det siger den nye aftale

Regeringen og Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige blev tirsdag aften den 15.12 enige om en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden i 2021-2023.

Aftalen indeholder bl.a. 20 nye nærpolitienheder rundt om i landet og en ny national efterforskningsenhed med et rejsehold. Partierne er derudover enige om at indføre en politigaranti ved indbrud, at oprette specialiserede teams til sager om vold i nære relationer og voldtægt mv. samt et bedre IT-politi.

Som ønsket af HK Stat annulleres omprioriteringsbidraget, og så indeholder aftalen også et fokus på hele straffesagskæden. Den nye aftale ”skal identificere og iværksætte yderligere konkrete tiltag, som kan styrke sagsbehandlingen og reducere sagsbehandlingstiden på tværs af hele straffesagskæden,” lyder det.

Aftalen medfører også, at der skal gennemføres en analyse, der skal tilvejebringe en samlet opgørelse over ressourceanvendelsen på politifaglige opgaver i politiet, der tager højde for betydningen af andre medarbejdergrupper i politiet.

Der skal samlet set tilføres ca. 310 årsværk til straffesagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden med henblik på at sikre mindre sagsbunker og kortere sagsbehandlingstider frem mod 2023. Det sker i form af både politibetjente, anklagere og øvrige civile, ”der udfylder en vigtig og understøttende rolle i straffesagsbehandlingen”.

I selve politiet består styrkelsen af 150 politiårsværk og ca. 20 civile årsværk, mens anklagemyndigheden styrkes med ca. 140 civile årsværk frem mod 2023, som ikke er opgjort på faggruppe.

Besparelser i Rigspolitiet og ”effektiviseringer” i politiet og anklagemyndigheden. En reform af Rigspolitiet skal spare 363 millioner kroner i alt fra 2021-23. Øvrige effektiviseringer skal spare 268 millioner kroner i aftaleperioden. Dertil kommer, at der nu skal spares samlet set 337 mio. kr. på konsulentydelser. Derudover finansieres aftalen via reserver, øgede bøder, betaling for pas mv.

Kilde: Justitsministeriet