Jakob Bigum Lundberg er ny formand for Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) Foto: Privatfoto

Interview med ny formand for velfærdschefer: 'Der er alt for meget juristeri'

10. nov 2020, 18:30
Den nyvalgte formand for velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, vil gerne rejse giftig debat om borgernes retssikkerhed og regelforenkling. Alt for mange ressourcer i kommunerne bliver ædt op af ‘revisor og juristeri’, mener han.

Denne artikel er oprindeligt bragt på NB Kommune og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.

Der var sikkert nogle, som fik kaffen galt i halsen. Eller i hvert fald studsede, da de læste den første udtalelse fra velfærdschefernes nye formand. Han talte om noget så kontroversielt som et opgør med borgernes retssikkerhed.

Men Jakob Bigum Lundberg går gerne ind i debatter om nye måder at indrette velfærdssamfundet på. Det får han også rig lejlighed til i de kommende år, eftersom direktøren fra Næstved Kommune fornylig fik en ny talerstol. Han blev valgt som formand for Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) og afløste den navnkundige Helle Linnet på posten.

I et interview med NB-Kommune bevæger Jakob Bigum Lundberg sig elegant mellem at se velfærdssystemet fra den kommunale virkelighed og i helikopterperspektiv.

Da du blev valgt som ny formand for FSD, sagde du noget, som sikkert fik nogles blodtryk op: "Vi kan ikke bare drive velfærdssamfundet videre ved at gøre mere af det, vi har gjort, men som nogle oplever ikke virker. Heri ligger også et opgør med at tænke i krav og retssikkerhed, og jeg ved godt, at det er en stor mundfuld for nogle organisationer". Hvad mener du egentlig med det?

- Mange organisationer, foreninger og privatpersoner har med rette stort fokus på borgernes retssikkerhed. Altså får borgerne den hjælp fra kommunerne, som de har retskrav på? Retssikkerhed er en grundlæggende hjørnesten i vores velfærdssamfund, men nogle gange spænder udmøntningen og rigide lovkrav ben for en fornuftig, samlet løsning,” siger Jakob Bigum Lundberg til NB-Kommune og fortsætter:

Dum måde at bruge tid på

- Tag for eksempel de såkaldte paragraf 100-ydelser. Altså der, hvor borgere med handicap skal have godtgjort udgifter til merudgifter, der skyldes handicappet. Her skal borgeren løbende holde styr på en masse udgifter og bilag, og i kommunen skal man bruge en masse tid og ressourcer på at tage stilling til, om hver eneste udgift nu er en merudgift eller blot en del af almindelig dagligdag.

LÆS OGSÅ: Borgerrådgiver: Velfærdssamfundets fundament slår revner

- Det er en dum måde at bruge både borgeres og de kommunale sagsbehandleres tid og energi på. Det burde kunne lade sig gøre at finde mere helhedsorienterede løsninger, som er nemme at administrere, og som dermed giver mulighed for at kommunale medarbejdere kan bruge flere ressourcer på det faglige arbejde med borgerne. Som det er nu, er der gået for meget revisor og juristeri i det.

Jakob Bigum Lundberg er godt klar over, at debatten om borgernes retskrav på hjælp hurtig kan blive giftig. Men den er i hans øjne nødvendig.

- Vi står foran nogle vigtige diskussioner om, hvordan vi kan bevare hensynet til borgernes retssikkerhed, men også undgå unødigt bureaukrati. Det er i bund og grund også en debat, der handler om, om vi samlet set kunne opnå bedre løsninger for flere, hvis vi tør overlade mere til dialogen mellem borgeren og den kommunale medarbejder, siger FSD-formanden.

Jakob Bigum Lundberg peger på, at den nyudnævnte formand for KL’s socialudvalg, borgmester Ulrik Wilbek (V), også efterlyser enklere regler på socialområdet. Wilbek skriver i et debatindlæg:

- Det er især vigtigt at forenkle reglerne om merudgifter (paragraf 100-ydelser,. red.). I dag skal kommunerne foretage tunge og ofte uetiske vurderinger. I en konkret sag skulle en kommune fx vurdere, om det var bedst for et skolebarn med inkontinens at bruge ble eller at skifte underbukser, når barnet havde tisset i dem.”

 - Det er en helt umulig opgave, og det er selve systemets indretning, der er hovedforklaring på, hvorfor mange klager hjemsendes (fra Ankestyrelsen, red.) til kommunerne til ny behandling.”

Går vi i retning af amerikanske tilstande?

Kommunerne er af social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) blevet skarpt kritiseret for, at alt for mange socialsager bliver hjemvist fra Ankestyrelsen til fornyet sagsbehandling – eller ligefrem omgjort.

LÆS OGSÅ: Advokat advarer om nedsmeltning i arbejdsskadesystemet: "Den eneste, der får noget ud af det, er min lønkonto"

FSD-formanden erkender, at kommunerne altid skal arbejde med at blive bedre til at behandle socialsager. Men han mener også, at noget af misæren skyldes reglerne på området.

- Reglerne på velfærdsområderne er så komplicerede, at det er umuligt for selv veluddannede og gode medarbejdere at håndtere dem 100 procent korrekt. Det er tydeligt, når man kigger afgørelserne fra Ankestyrelsen igennem, siger Jakob Bigum Lundberg og fortsætter:

- Vi har dygtige medarbejdere, som generelt administrerer reglerne godt, men de er på en umulig opgave, når de skal vurdere, om gaffatape eller hudcreme er en del af en almindelig husholdning eller en merudgift.

- Hold da op hvor ville det være dejligt med noget regelforenkling og større tillid til kommunernes håndtering. Ellers frygter jeg, at vi går i retning af amerikanske tilstande, hvor vi bruger flere penge på jurister, end på at finde gode faglige løsninger sammen med borgerne.

- Når det er sagt, så hører det også med til billedet, at kommunerne på nogle strækninger kan gøre det bedre end nu. Vi skal kunne kigge indad.

- Eksempelvis synes jeg, at der er for stor variation mellem sammenlignelige kommuner i tilkendelserne af førtidspension. Her må vi gribe i egen barm og spørge os selv, om vi administrerer for forskelligt. Og om der er noget, vi kan gøre bedre. Vi bør samarbejde mere på tværs af kommuner for at sikre et mere ensartet niveau og korrekte afgørelser.

Lovgivningen burde skrives om

Hvis du fik mulighed for at skabe vores velfærdssystem forfra, hvad ville du så lave om i forhold til administrationen af velfærden?

- Helt grundlæggende mener jeg jo, at når vi kigger til mange andre lande, så har vi en fantastisk samfunds- og velfærdsmodel i Danmark. Og mente jeg ikke det, ville jeg ikke bruge mit arbejdsliv på det.

- Vi glemmer det for tit, måske fordi vi tager det for givet. Men jeg ser jo tit, hvor stor pris borgere sætter på den hjælp, de får til at komme videre i livet, og hvor stor en tilfredshed, medarbejdere oplever, ved at kunne give den. Det er fantastisk meningsfyldt. Når det er sagt, ville jeg gerne arbejde med udgangspunktet for meget af vores lovgivning. Den bør i langt højere grad tage udgangspunkt i borgernes hele liv og se på tværs. Som det er nu, er lovgivningen meget opdelt i søjler og sektorer og grundlæggende indrettet efter, hvordan ministerierne er opdelt. Lovene harmonerer ikke med den måde, vi lever på, siger Jakob Bigum Lundberg, og uddyber:

- I kommunerne oplever vi for eksempel, hvordan regler på beskæftigelsesområdet, som er fyldt med kontrol- og proceskrav, spiller meget dårligt sammen med lovgivningen vedrørende udsatte børn.

- Et eksempel kunne være en familie, hvor begge forældre er på kontanthjælp, og hvor skole/socialforvaltning er inde over i forhold til ét eller flere af deres børn. Ifølge reglerne på beskæftigelsesområdet skal forældrene være aktivt jobsøgende og leve op til en række proceskrav. Samtidig skal de hjælpe deres børn, som har sociale eller faglige problemer.

LÆS OGSÅ: Ny analyse: Jobcentret er livline for de svageste

- Her ville det give god mening, hvis vi i højere grad kunne tage udgangspunkt i borgerens eller familiens samlede situation og tage tingene i en rækkefølge, som de selv synes, giver mening.

- Hvis jeg lige har aftalt med skolen, at jeg de næste tre uger skal følge mit barn med angst i skole hver morgen, skal jobcentret kunne tage hensyn til det. Ro på datterens skolegang, kan være lige det, der skal til, for at mor kan komme i arbejde igen. Hvis vi skal hjælpe alle borgere lige godt, skal vi kunne møde dem forskelligt. Det udgangspunkt skal også gælde for lovgivningen.

Ansattes faglighed skal i spil på nye måder

Med sin indsigt at trække på fra jobbet som direktør for sundhed og omsorg, handicap og psykiatri samt arbejdsmarked i Næstved Kommune ser Jakob Bigum Lundberg et behov for, at kommunerne også ser på egen organisering af arbejdet.

- Der er også behov for, at vi selv skaber udvikling i kommunerne. Det skal vi for eksempel gøre sammen med vores medarbejdere. Deres faglighed skal i spil på nye måder, når vi mere skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker. Og også vores kommunale økonomistyring skal være bedre til at se på tværs. Den er jo ligeså søjleopdelt som lovgivningen.

- Men for eksempel gør det ikke noget, hvis udgifter til tandbehandling stiger, hvis det er det, der skal til for, at flere socialt udsatte kommer i job. Problemet er i dag, at det kan være svært at gennemføre i praksis, hvis det er to forskellige politiske udvalg, der skal dele udgifter og gevinster.

FSD-formanden har på nærmeste hold i Næstved og andre kommuner oplevet, hvordan udsatte familier reagerer, når de oplever at blive hevet i fra forskellige sagsbehandlere og forvaltningsgrene.

- Desværre er der for mange familier, som ikke kan se hverken sammenhængen eller den røde tråd i de krav og tilbud, som de får fra mange forskellige medarbejdere i kommunen. De føler sig ikke set og hørt. Og vi ved af bitter erfaring, at hvis borgerne ikke kan se meningen med indsatsen, så får den ikke den ønskede effekt. Så enkelt er det.