Ifølge et nyt notat havde VK-regeringen og dens støttepartier ikke behøvet at hæve pensions- og efterlønssalder og forkorte efterlønsperioden for at få landets seniorer til at blive på arbejdsmarkedet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Professor: Omstridte reformer af efterløn og pensionsalder var unødvendige

10. apr 2020, 07:00
GENPUBLICERING Nyt forskningsnotat sætter spørgsmålstegn ved, om VK-regeringernes tilbagetræknings- og efterlønsreformer var nødvendige. Notatets forfatter, professor Per H. Jensen, peger på, at nedslidte seniorer siden har betalt prisen for reformerne, mens professor Jørgen Goul Andersen betegner efterlønsreformen som 'asocial og uden omtanke'.

Kære læser

Denne artikel blev bragt første gang DEN 4. marts.  I påskedagene gen-publicerer vi historier, som vores læsere har været særlig glade for. Artiklen er åbnet uden betingelse om abonnement. A4 Medier er som alle andre virksomheder udfordret af den aktuelle coronakrise og mister indtjening. Vi vil sætte pris på, at du nu eller senere vil overveje at støtte vores journalistik ved at blive abonnent.

Budskabet var ikke til at tage fejl af, da VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre tilbage i 2011 præsenterede 'Aftale om senere tilbagetrækning' – populært kendt som tilbagetrækningsreformen. 

Reformen stod på skuldrene af velfærdsforliget fra 2006 og skulle forhindre, at flere ældre danskere forlod arbejdsmarkedet, fordi den udvikling ville få uoverskuelige konsekvenser for samfundsøkonomien i de følgende år.  

Det var intet mindre end Danmarks økonomi og fremtidige velfærd, der stod på spil, lod man forstå.

Problemet var soleklart: Færre danskere på arbejdsmarkedet ville øget presset på de offentlige finanser, fordi der bliver relativt færre til at betale skat, mens udgifterne til efterløn, folkepension, sygehuse og ældrepleje 'samlet set vil stige', stod der i aftaleteksten.

Og lige så soleklar var aftalepartiernes løsning: Op med efterløns- og folkepensionsalderen og afkort efterlønsperioden fra fem til tre år, så de ældre årgange ville blive i flere år på arbejdsmarkedet. 

At der ikke var nogen vej uden om, understregede Venstres daværende medlem af Finansudvalget Torsten Schack Pedersen i et debatindlæg i Nordjyske:

- Fandtes der lettere alternativer til at sikre dansk økonomi, så havde regeringen naturligvis valgt dem. Vi laver jo ikke en tilbagetrækningsreform for at genere flest mulige danskere – vi gør det, fordi det er nødvendigt.

Men et nyt forskningsnotat peger nu på, at der faktisk var en anden vej.

En vej, som ikke ville smadre den danske økonomi, og som måske kunne have forskånet nogle af landets tusindvis af nedslidte seniorer for at blive tvunget ud i udsigtsløse afklaringsforløb hos landets jobcentre.

Ifølge notatet var der nemlig en udvikling i gang på det danske arbejdsmarked, allerede før reformerne blev vedtaget, og som mere eller mindre overflødiggjorde dem. 

LÆS OGSÅ: Efter forhøjet pensionsalder: Ældre bliver i arbejdstøjet

Det vurderer notatets forfatter, Per H. Jensen, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. 

- Jeg mener ikke, at reformerne var nødvendige, for på det tidspunkt var der allerede sat en proces i gang, hvor flere og flere ældre mere eller mindre automatisk blev på arbejdsmarkedet. Det har gjort, at mange flere ældre i dag er i arbejde, siger Per H. Jensen.

Han har udarbejdet notatet som led i forskningsprojektet SeniorArbejdsliv, der er et samarbejde mellem TeamArbejdsliv, Aalborg Universitet, Centre for Comparative Welfare Studies og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). 

Babyboomere nok til at lukke hul

I notatet beskriver Per H. Jensen, hvordan det er gået med beskæftigelsen af landets seniorer både før, under og efter, at reformerne blev rullet ud.

For at forstå den udvikling er vi nødt til at dykke ned i den demografiske udvikling for hele befolkningen fra 2000 og frem.

I den periode var især én omstændighed afgørende for, at seniorerne begyndte at fylde mere og mere i beskæftigelsesstatistikkerne, skriver Per H. Jensen i notatet.

'Den demografiske forskydning' kalder han den, og den betyder, at der i perioden er opstået et hul i arbejdsstyrken, som de såkaldte babyboomere, der voksede op i årene lige efter 2. Verdenskrig, naturligt har fyldt ud, fordi de er større i mandtal end de efterfølgende generationer.

I konkrete tal betyer 'forskydningen', at befolkningstallet for danskere mellem 25 og 54 år faldt med 295.000 personer i perioden, og at arbejdsstyrken for samme gruppe faldt med 100.000 personer.  

- Hvis arbejdsgiverne skulle have dækket deres behov for arbejdskraft, havde de altså ikke andre muligheder end at rette blikket mod netop seniorerne, når der nu ikke var et politisk ønske om at skrue op for sluserne for udenlandsk arbejdskraft, siger Per H. Jensen.

Udviklingen afspejles også i den såkaldte beskæftigelsesrate for seniorer i alderen 55-64 år.

Beskæftigelsesraten viser, at andelen af arbejdende seniorer er steget fra 2009 og frem mod 2014, hvor første del af VK-regeringens reformer trådte i kraft, og at andelen fortsatte med at stige i nogenlunde samme tempo fra 2014 til 2018.

Mens omkring 57 procent af de 55-64-årige var i beskæftigelse i år 2009, var den andel i 2018 steget markant til 72 procent. 

- Seniorernes beskæftigelse steg altså før reformerne, og den ville formentlig også være fortsat opad uafhængigt af reformerne. Vi kunne jo se, at frem til 2014 valgte flere og flere at blive på arbejdsmarkedet, siger Per H. Jensen.

Unødvendigt at bruge 'pisk'

Han afviser ikke, at reformerne har påvirket udbuddet af arbejdskraft, og at de derfor kan have skubbet yderligere til udviklingen efter 2014.

- Men spørgsmålet er, om det var nødvendigt at skubbe, når nu vinden allerede var vendt, siger han.

Ifølge Per H. Jensen har reformerne haft store negative konsekvenser for tusindvis af nedslidte danskere. 

- Man har gennemført nogle reformer, som skaber menneskelige lidelser, fordi nogle mennesker ikke kan fortsætte med at arbejde så langt op i årene, som reformerne kræver. Tvinger du folk, der er nedslidte, til at arbejde længere med et belastende arbejde, dør de tidligere, fordi deres helbred forværres af arbejdet, siger Per H. Jensen.

Han mener, at man kunne have brugt andre fremgangsmåder end 'pisk' for at skubbe yderligere til udviklingen med politiske reformer.

- Man kunne have skabt et bedre arbejdsmiljø på arbejdspladserne, som var forudsat i 2006-reformen, men aldrig blev implementeret. Man kunne også have brugt positive økonomiske incitamenter som for eksempel at belønne seniorer økonomisk for at blive et år mere på arbejdsmarkedet. Men man valgte i stedet tvang for at forcere udviklingen, og nu kan seniorer ikke længere vælge, om de vil forlade arbejdsmarkedet før tid, hvis de er nedslidte, siger han.

Notatets beregningsgrundlag

  • Fra 2000 til 2018 steg beskæftigelsen blandt 25-64-årige danskere med cirka 75.000 personer – fra 2.295.000 til 2,370.000 personer.
  • Samtidig faldt befolkningstallet for danskere mellem 25 og 54 år med 295.000 personer – fra 2.133.000 til 1.838.000.
  • Det betød, at antallet i arbejdsstyrken i alderen 25-54 år også faldt med 100.000 personer – fra 2.053.000 til 1.953.000).
  • Med andre ord steg behovet for arbejdskraft med 75.000 personer, samtidig med at arbejdsstyrken faldt med 100.000 blandt 25-54-årige.
  • Udviklingen – dvs. den demografiske forskydning – efterlod altså en 'manko' i arbejdsstyrken på 175.000 personer.
  • Det underskud blev dækket af fremgangen i beskæftigelsen på 175.000 blandt de 55-64-årige (fra 329.000 til 504.000)

Kilde: 'Hvad har drevet beskæftigelsesudviklingen blandt seniorerne?', beregningsnotat fra forskningsprojektet SeniorArbejdsliv, baseret på data fra Eurostat.

Der findes ingen opgørelser over, hvor mange seniorer, der siden reformernes implementering har følt sig tvunget til at blive på arbejdsmarkedet trods nedslidte kroppe og manglende arbejdsevne.

Men en tidligere undersøgelse fra SeniorArbejdsLiv peger på, at tusindvis af danske seniorer er i risiko for at måtte forlade arbejdsmarkedet før tid på grund af netop nedslidning og nedsat arbejdsevne. 

Afviser mangel på effekt

A4 Arbejdsliv har fremlagt notatet for Torben M. Andersen, tidligere overvismand og nuværende økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, der var formand for Velfærdskommissionen, der stod for forarbejdet til velfærdsforliget i 2006.

Han har tidligere talt for reformernes nødvendighed, fordi de offentlige budgetter ellers ville gå i rødt, i takt med at andelen af ældre danskere stiger. 

Torben M. Andersen afviser, at de gennemførte reformer ikke skulle have haft en væsentlig effekt på antallet af arbejdende seniorer.

 - Jeg er ikke enig i, at ændringerne, der blev lavet på tilbagetrækningsalderen, ikke har haft en afgørende betydning for de ældres beskæftigelse. Men der er ikke tvivl om, at andre ting også har haft betydning. Blandt andet, at ældre generationer er blevet bedre uddannet og trækker sig senere tilbage. Så reformen forklarer ikke det hele, siger Torben M. Andersen.

Han peger i den forbindelse på det faktum, at beskæftigelsen røg i vejret i hver enkelt seniorårgang, så snart årgangene blev direkte påvirket af forhøjelsen af efterløns- og pensionsalderen.

- Vi kan meget tydeligt se, at vi ved at løfte efterlønsalderen med et halvt år og senere også pensionsalderen flyttede beskæftigelsen opad for gruppen. Hvis det kun var på grund af andre årsager, altså konjunkturerne i økonomien, ville vi se en blødere ændring i udviklingen, men vi ser netop små hug opad i de år, hvor ændringerne indføres, siger Torben M. Andersen.

Professor Per H. Jensen holder dog fast i, at reformerne – i det store billede – ikke har haft den store betydning for stigningen i andelen af arbejdende seniorer.

- Vi ser en vækstkurve allerede fra 2000, som giver et hop i 2014, da reformerne implementeres, men som så fortsætter med samme hældning frem mod 2018, siger han. 

Økonomer skød forbi

Jørgen Goul Andersen, der er professor ved Aalborg Universitet, har tidligere analyseret reformerne og deres effekter.

Han vurderer, at den stigende efterspørgsel efter ældre på arbejdsmarkedet – på grund af den demografiske udvikling med mindre årgange blandt de 25-54 årige – er en stor del af forklaringen på, at andelen af seniorer på arbejdsmarkedet er steget både før og efter, at reformerne blev rullet ud.

Han peger ligeledes på, at antallet af efterlønsmodtagere faldt med en tredjedel fra 2007 til 2013.

 - Reformen trådte først i kraft i 2014, og i de sidste 6 år op til den dato forsvandt 30 procent af efterlønsmodtagerne helt af sig selv, og ingen ved hvorfor. Man kan næsten få det indtryk, at man heller ikke ønsker at vide det, siger han. 

Tilbagetrækningsreformen var ikke et bevidst asocialt tiltag, men den var asocial uden omtanke
Jørgen Goul Andersen, professor, Aalborg Universitet

- Var det, fordi vi kom ind i generationen fra uddannelseseksplosionen i slutningen af 1960’erne? Var det, fordi der var en ekstra belønning til årgang 1947-1952 for at fortsætte med at arbejde til pensionsalderen? Var det, fordi millionopsparingen i murstenene forsvandt? Var det, fordi krisebevidstheden greb danskerne, og de blev påpasselige med at beholde det, de havde? Vi ved det ikke, siger Jørgen Goul Andersen.

Han mener, at økonomerne bag tilbagetrækningsreformen skød forbi i deres antagelser om, hvad der reelt motiverer seniorer til at arbejde.

- Man fokuserede nok for meget på den side, der hedder økonomiske incitamenter til at arbejde og ønsket om at slappe af. Men der er andre motiver til at arbejde end de rent økonomiske, og dertil er der også den side, der hedder nedslidning, siger han.

Asocial og uden omtanke

Om reformerne reelt set var unødvendige, mener han, er en politisk vurdering.

- Men man har været alt for blind overfor de negative sider af reformen og har overfokuseret på de positive sider. Tilbagetrækningsreformen var ikke et bevidst asocialt tiltag, men den var asocial uden omtanke, siger Jørgen Goul Andersen og uddyber:

 - Når du introducerer sådan en 'one-size-fits-all'-model i en periode, hvor sociale skel i helbred og dødelighed er store og tilmed er vokset, rammer du jo folk som Arne (fra Socialdemokratiets valgkampagne, red.) og navnlig de ufaglærte urimeligt hårdt, siger han.

Kunne efterlønsordningen, som den så ud før reformerne, have løst det problem, som S-regeringen nu forsøger at løse med deres forslag om ret til differentieret pension?

- Alt andet lige var efterlønsordningen et genialt system til at give nedslidte folk med lav løn en mulighed for at trække sig tilbage på rimelige vilkår og i god ro, ganske ubureaukratisk og uden ydmygende forløb eller afklaringer. Det var et vidunderligt system til at sikre en social gradueret tilbagetrækningsalder, og det kan blive svært at finde en afløser nu. Jeg tror, at det må ende med, at tidlig pension bliver en discountudgave af efterlønnen, siger Jørgen Goul Andersen.

I mellemtiden må de tusindvis af nedslidte danskere, der ikke længere er i stand til at arbejde, håbe på, at deres ansøgning til seniorpensionsordningen bliver godkendt. 

Ifølge DR Nyheder har mindst 1.193 borgere siden årsskiftet søgt om den nye seniorpension, der trådte i kraft 1. januar, og regeringen forventer, at 6.200 borgere i løbet af 2020 vil komme på seniorpension.

VK-regeringens tilbagetrækningsreform

'Aftale om senere tilbagetrækning' blev indgået i maj 2011 mellem VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, og det var en fremrykning af velfærdsaftalen fra 2006, som udover VK, DF og Radikale også Socialdemokraterne stod bag. Tilbagetrækningsreformen trådte i kraft i 2014.

Reformen gik på tre ben:

1) Ændringer af efterlønsordningen

  • Efterlønsalderen hæves gradvist med et halvt år om året fra 2014 til 2017, og igen med et halvt år om året i 2018 og 2019 og i 2022 og 2023.
  • Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år fra 2018 til 2023. 
  • Efterlønsalderen vil dermed være 64 år i 2023, og efterlønsperioden vil være tre år.
  • Efterlønnens størrelse gøres i højere grad afhængig af pensionsformuen, og den fulde sats (maksimal dagpengesats) udbetales kun, hvis efterlønsmodtageren udskyder overgangen til efterløn med mindst to år.  

2) Ændringer af folkepension

  • Folkepensionsalderen sættes op med et halvt år om året fra 2019 til 2022 og vil være 67 år i 2022. 

3) Indførsel af seniorførtidspension

Kan søges af alle med mindre end fem år til folkepensionsalderen.

Forventede samfundsøkonomiske konsekvenser af tilbagetrækningsreformen

  • Stigning i beskæftigelsen med godt 65.000 personer i 2020.
  • Forbedring af de offentlige finanser med 18 milliarder kroner.

Kilde: 'Aftale om senere tilbagetrækning', 2011.