Sosu___ldre_hjem_Ida_Marie_Odgaard_Ritzau_Scanpix
- Når man er SOSU, har man selvsagt brug for at kende de faglige udtryk, men man har også brug for at kunne tale med fru Jensen om vejret, gode tilbud i Føtex eller det forestående kommunalvalg, skriver Mathilde de Kruiff, uddannelsesleder, SOSU H København Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Uddannelsesleder:
Nøglen til flere SOSU-uddannede findes i sproget

17. sep. 2021 12.39
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Mathilde de Kruiff, der leder SOSU-uddannelsen i København, mener ikke, at eleverne bliver klædt på til at gennemføre uddannelsen efter et forløb på et sprogcenter.

SOM UDDANNELSESLEDER på en erhvervsskole ser jeg hver dag elever, som kæmper med sproglige udfordringer, når de skal uddanne sig til social- og sundhedshjælper/assistent (herefter SOSU). Og alt for mange af dem ender med at falde ud af uddannelsen.

LÆS OGSÅ: Kommunale forsøg giver håb om at kunne uddanne flere SOSU'er

Mange af vores elever kommer fra forskellige sprogcentre og har alle gennemført de krævede sprogtest, men sagen er bare den, at det langt fra altid er nok til at begå sig i samfundet, have et faglært job, eller gennemføre en erhvervsuddannelse.

Der er et hul i systemet – hvor man på den ene side sender folk videre i troen om, at de kan tage en erhvervsuddannelse, og på den anden side har en erhvervsuddannelse, hvor mange elevers sproglige kompetencer ikke er tilstrækkelige.

Når man er SOSU, har man selvsagt brug for at kende de faglige udtryk, men man har også brug for at kunne tale med fru Jensen om vejret, gode tilbud i Føtex eller det forestående kommunalvalg
Mathilde de Kruiff, uddannelsesleder, SOSU H København

JEG MØDER OFTE motiverede elever med mange forskellige baggrunde, som gerne vil skabe sig et liv i Danmark med uddannelse og arbejde og med ambitioner på egne og samfundets vegne. Kompetencerne er mange og viljen er til stede, men de sproglige udfordringer står i vejen for et succesfuldt forløb.

De elever, jeg møder, er blevet optaget, men ikke alle klarer sig igennem, da de udfordres af de skriftlige afleveringer og de stigende krav til professionel kommunikation. Andre kommer slet ikke ind, og for mange er det svært at få en praktikplads.

Det er ikke blot et personligt nederlag, det er også et tab for samfundet, som vi slet ikke kan tåle. Vi har brug for motiverede og dygtige SOSU’er, og lige nu strømmer det til med elever til SOSU-skolerne, og vi skal derfor sætte ind og fastholde alle de elever, der gerne vil og hjælpe dem til at lykkes, trods deres sproglige udfordringer.

ANALYSER FRA KL viser, at vi om 20 år mangler ca. 40.000 SOSU-medarbejdere. Vi har brug for dygtig, veluddannet arbejdskraft for at løfte fremtidens velfærd. Og derfor har vi en opgave i at bygge bro mellem sprogcentrene og erhvervsskolerne, så vi kan løfte flere motiverede elever i læring og arbejde.

LÆS OGSÅ: Regeringen lukker tilbud til ufaglærte med læseproblemer: - Det bliver svært at erstatte

Skal det lykkes, skal politikere på tværs af integration, uddannelse og beskæftigelse rette øjet på bolden og hjælpe kommunerne med en økonomisk ramme til at forbedre sprogcentrene, til at fortsætte sprogindsatsen - også når man er startet i uddannelse - og understøtte elevernes sproglige udfordringer, når de kommer i deres første praktikker.

Når man er SOSU, har man selvsagt brug for at kende de faglige udtryk, men man har også brug for at kunne tale med fru Jensen om vejret, gode tilbud i Føtex eller det forestående kommunalvalg.

Skal det lykkes, skal der en markant forbedring i vores nuværende sprogindsats.

DER ER MANGE UDFORDRINGER, men der er heldigvis også mange løsninger.

Man kan starte med at undersøge, hvor den sproglige diskrepans mellem sprogskolernes niveau og erhvervsskolernes krav er, og hvorfor den er så stor. Når det sproglige niveau fra sprogskolerne ikke er tilstrækkeligt, er det nødvendigt at øge den sproglige indsats. Fx med fagrettede-sproglige undervisningsforløb efter endt sprogskole-forløb, som forbereder kommende elever på erhvervsskole med målrettet sproglig undervisning.

Eller med sprogvejledere, der kan støtte elevens sproglige læring undervejs i deres uddannelsesforløb, både i skole og praktik. Og dermed skabe bedre vilkår for at lykkes i overgangen til arbejde.

LÆS OGSÅ: Sådan skal flere lokkes til landets SOSU-uddannelser: 'Der skal penge i kassen'

Skal flere i arbejde og i gang med en erhvervsuddannelse, så skal vi sætte markant ind her med flere ressourcer og en mere målrettet indsats for den enkelte. Men så er jeg også overbevist om at flere vil søge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Jeg håber politikere er klar til at gribe den bold.