Chefredaktør til Pia K.: Nej, 1. maj hører ikke fortiden til

30. apr, 12:50
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

Det er en underlig hilsen, Pia Kjærsgaard sender til de danske lønmodtagere op til 1. maj.

I et indlæg i Jyllands-Posten konkluderer den tidligere DF-formand, at arbejdernes kampdag hører fortiden til.

Det er et deprimerende, historieløst udsagn.

Vores samfund ville helt enkelt være dårligere stillet uden en stærk fagbevægelse. At hylde fortidens helte og sejre - og at tale om fremtidens fjerne mål kan ikke høre fortiden til.

Pia Kjærsgaard tænker måske på symbolerne og arbejdernes bandbuller mod social dumping, ulighed og den rigeste del af befolkningen. Men der er jo skel i Danmark. Der er forskel på at have meget og ikke have særlig meget. På at leve sundt og længe eller at leve kort og hårdt for kroppen.

Hvis de sociale forskelle og de samfunds-strukturer, der skaber ulighed, hører fortiden til, så ser jeg gerne Pia Kjærsgaard bevise, at de er væk. At østeuropæere får en lige så god løn som danske arbejdere på vores arbejdspladser og at folk, der har knoklet i årevis, får en værdig tilbagetrækning. For bare at tage to markører på åbenlyse uligheder i Danmark.

- Repræsenterer venstrefløjen egentlig overhovedet lønmodtagerne i 2020, spørger Pia Kjærsgaard i sit indlæg. Og drejer det over på den kendsgerning, at Dansk Folkeparti har flere folkevalgte med en ufaglært og faglært baggrund end Socialdemokratiet har. 

Hvis de sociale forskelle og de samfunds-strukturer, der skaber ulighed, hører fortiden til, så ser jeg gerne Pia Kjærsgaard bevise, at de er væk.
Nicolai Kampmann

Det er vitterlig en udfordring. Desværre er den ikke forbeholdt Socialdemokratiet. Langt de fleste partier har på Borgen en akademisk overvægt. Dermed er det hele Christiansborg, der har en udfordring, når det gælder en fair repræsentation i forhold til, hvordan vi som danskere er flest.

Men det er forkert at bringe den kendsgerning ind som argument for, at 1. maj har haft sin tid.

Lønmodtagere i Danmark tager ansvar. Deres valgte repræsentanter arbejder målrettet for, at medlemmer og virksomheder har noget at bestille og fremgang i dagligdagen. Det danske samfund er rigt på grund af lønmodtagernes tillid - og mulighed for at gå op mod unfair vilkår.

Det er ikke en kamp i klassisk forstand i Danmark. Konsekvensen af fraværet af organiseret sammenhold og en fælles lønmodtager kultur ses i de fleste andre lande. Der har man et mere råt og vilkårligt arbejdsmarked. Det ønsker vi ikke i Danmark - og slet ikke de fleste arbejdsgivere.

Det danske arbejdsmarked er til enhver tid værd at kæmpe for - også for de stærkeste aktører. Fordi alternativet skaber social ulighed, uro og i værste lande decideret fattigdom.

Det vigtigste fællesskab er det, vi har som mennesker, der deler idealer om lighed, frihed og ikke broderskab. Men fællesskab og tillid.
Nicolai Kampmann

Pia Kjærsgaard mener, at "det vigtigste fællesskab er det, vi har sammen som danskere."

Det kan man mene. Jeg mener, det vigtigste fællesskab er det, vi har som mennesker, der deler idealer om lighed, frihed og ikke broderskab. Men fællesskab og tillid. De idealer behøver man ikke at være dansker for at dele.

Men det er idealer, der fejres og markeres 1. maj. Fordi også denne generation anerkender, hvilke skuldre vi står på. Det hører nutiden til.

God 1. maj!

LÆS OGSÅ: Chefredaktør: Er vi til grin for egne penge?