Naser_Khader_1650px

Naser Khader:
Regeringens politik skader beskæftigelsen i Danmark

8. jan. 2021 12.00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

UDEN VORES ERHVERVSLIV og private arbejdspladser ville der ingen velfærd være. Det mener vi i Det Konservative Folkeparti, og det tror jeg, at mange kan se sig enig i uafhængigt af politisk overbevisning.

Derfor er det tankevækkende, at køen af ledige er vokset med 11.000 personer alene siden 23. december, og at vi er oppe imod knap 40.000 ledige siden d. 9 marts 2020, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

LÆS OGSÅ: Hver tredje kender en corona-arbejdsløs: Men dagpengesystemet er på 'katastrofekurs'

Det er selvfølgelig klart, at en stor del af ledigheden må tilskrives konsekvenser forårsaget af corona, og at vi står midt i en pandemi, er selvfølgelig hverken noget, regeringen har kunnet gøre ved eller for. Alligevel må man minde sig selv om, at blot fordi regeringen ikke kan styre omstændighederne, kan de godt styre håndteringen af disse – og her kommer de i den grad til kort.

REGERINGENS FINANSLOV, der blev præsenteret i efteråret 2020, har en direkte negativ effekt på den strukturelle beskæftigelse i Danmark, og jobeffekten af finansloven er ingen anden end minus 100. Det er simpelthen langt fra godt nok. Faktisk er det så langt fra godt nok, at regeringens politik ville – uagtet coronapandemien – trække 11.000 ud af arbejdsmarkedet. Det vil næppe skabe bedre vækstvilkår for hverken danske virksomheder eller for den enkelte medarbejder, da vi uden vækst heller ikke kan knække den stigende ledighedskurve.

Danmarks Statistik viste i efteråret 2020 en udvikling af ledighedsprocenten, der i tredje kvartal var steget til hele 6,4 procent – altså en stigning på 0,8 procentpoint siden andet kvartal. Her kunne man stille sig selv spørgsmålet, om den markante stigning i ledighed skyldes effekterne af corona, eller om det snarere skyldes regeringens finanspolitik?

LÆS OGSÅ: Ledigheden falder for sjette måned i træk

Skulle stigningen i ledighed – alt andet lige – udelukkende tilskrives corona, kunne der argumenteres for, at den markant høje ledighedsprocent fra andet til tredje kvartal i virkeligheden burde have været omvendt.

Selv under landets nedlukning stod arbejdsmarkedet alligevel bedre, end det gjorde under mere ’normale’ arbejdsvilkår, som man oplevede i efteråret før anden nedlukning. Det var endda til trods for, at samtlige erhverv dengang var efterladt fra den ene dag til den anden med den udfordring at tilpasse sig nye retningslinjer og ændrede forbrugerbehov, som truede deres eksistensgrundlag og økonomiske situation. Det går simpelthen bare ikke op.

Seneste tal for Erhvervsstyrelsen viser, hvordan regeringen har brugt knap 27 milliarder kroner på kompensationsordninger. Selvom det har haft en effekt på samtlige virksomheders overlevelse, holder ordningerne dem kun i gang på lånt tid. Vi må derfor tænke mere varige løsninger end det.

HOS DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI ønsker vi at give virksomhederne betingelser, så de kan skabe velstand og vækst, og med vores finanslovsudspil skaber vi 34.000 varige arbejdspladser – noget som over 171.000 ledige har oplevet vigtigheden af på egen krop. Vi skylder dem, der har mistet deres arbejde under corona, at de kommer tilbage til et jobmarked, der ikke i samme omfang er præget af usikkerhed for, hvornår de vil blive ledige igen. Vi skylder den danske økonomi stabilitet efter et yderst vanskeligt og ustabilt år.

LÆS OGSÅ: Landets laveste corona-arbejdsløshed: Øboere har fundet succesopskriften

Derfor har vi i Det Konservative Folkeparti også lavet vores eget finanslovsudspil. Vi vil vise, at der er et klart, borgerligt alternativ til regeringens uansvarlige økonomiske politik.

Helt konkret vil vi hæve grænsen, så man først betaler topskat, når man tjener mere end 800.000 kroner om året, sørge for en fladere skat på aktier i virksomheder på 27 procent og en selskabsskat på 19 procent.

Samlet set skal de tre tiltag skabe yderligere 8.200 varige arbejdspladser og 17 milliarder kroner i øget velstand. Dét er god, borgerlig og ansvarlig økonomisk politik.

Samlet set skal de tre tiltag altså få Danmark tilbage på rette spor og mindske omfanget af corona ved ikke at føre en finanspolitik, der direkte skader et i forvejen sårbart arbejdsmarked under og efter pandemien.