Chefredaktør: En lang rejse mod det normale venter

6. apr, 21:30
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

Onsdag den 15. april kan vi begynde igen. Meget stille. Og kun hvis vi fortsæter kursen fra de seneste uger med at holde afstand, vaske hænder og bliver indendøre. Hvis vi fejler det mindste, kan vi se frem til fortsat nedlukning over alt.

Set i et globalt perspektiv er det en lille forårsblomst, der pibler op over coronaens vinterlandskab. Kun få andre lande er som Danmark begyndt at tage hul på et genåbnings-scenarie.

Men håbet hos os var vel større. Efter så meget død og ødelæggelse. Mistede job. Foråret, der stråler os i møde hver dag. Kan vi ikke få lov til noget mere? Festivaler aflyst, sport ser sort ud. Det forsømte forår ser ud til at blive afløst af en sørgerlig sommer.

Statsminister Mette Frederiksen var en nøgtern realist i sin tale mandag aften. Og hun vil ikke tøve med at forlænge nedlukningen, hvis vi kvajer os de kommende dage.

Så - der hænger en hammer over os den kommende tid. Vel egentlig logisk nok, når man tænker over, hvad vi har udstået den seneste måned. Men det er klart, at skuffelser og spørgsmål nu trænger sig mere på end før. Hvornår kan erhvervslivet komme i gang igen? Hvor hurtigt kan andre end corona-patienter komme til på vores hospitaler? Er det farligt at sende sit barn i institution eller skole - eller at modtage dem der? Hvad er en stor forsamling? Hvad kan studenterne se frem til - eller vinke farvel til?

Det første skridt mod en normalitet kan begynde. Det bliver en lang rejse. Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvornår vi når vores mål om at få vores gamle liv tilbage. Om nogensinde.
Nicolai Kampmann

Det er blot nogle af de mange spørgsmål, der nu trænger sig på med fuld appel. Vi bevæger os ind i en anden fase nu, og den er faktisk mere vanskelig end den aktuelle nedlukning. Hvis de fleste folk kan klare smitten med nogenlunde symptomer, er den økonomiske byrde for vores samfund ikke for voldsom med alle restriktionerne?

Jeg har ikke svarene. De enorme konsekvenser af det fortsatte mådehold og de afsavn, regeringen beder danskerne om at levere, er givetvis Mette Frederiksen fuldt erkendt.

Nu vil hun og regeringen hellere tage et for kort skridt end et for langt. De mindste børn og deres forældre får en lettelse at se frem til i næste uge: Alle sammen må vi tjekke dagens corona tal som det klare parameter for, om vi kommer mere i gang igen fra den 10. maj. Det er den nye deadline, vi ser frem mod - med mindre det går galt inden.

Når skuffelsen har lagt sig over, at Danmark ikke ser ud til at åbnes mere, må vi tage ansvaret på os. Det har vi allerede gjort. Det kollektive hensyn og samfundssind er akkurat det samme i morgen som i går. Vi må finde fornufts-baserede løsninger på omgang med børn og passe på undervisere, pædagoger og vores sundhedspersonale.

Det første skridt mod en normalitet kan begynde. Det bliver en lang rejse. Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvornår vi når vores mål om at få vores gamle liv tilbage. Om nogensinde.