Morten Østergaard fortalte fredag om flere krænkelses-sager efter at han onsdag trak sig som formand for Radikale Venstre. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Professor: Morten Østergaard var den første ikke den sidste

9. okt 2020, 18:00
Flere vil følge i den tidligere formand for Radikale Venstres fodspor. Det mener professor i antropologi Bjarke Oxlund: - Nu er Danmark ved at være der, hvor de fleste andre lande var for lige præcis tre år siden, da den første MeToo-bølge ramte.

Med blanke øjne og bævende stemme blev Morten Østergaard (R) den første danske politiker til med ordene ”det var mig, hvis hånd hun fjernede” at forlade en toppost i den anden MeToo-bølge, der har ramt Danmark.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde-opråb vil ændre alt: Fra side 220 i personalehåndbog til handling

Flere eksperter og debattører har de seneste par dage spået, at han blot vil være den første, der må forlade en toppost i krænkelsens navn.

Den holdning deler Bjarke Oxlund, der er professor og institutleder i antropologi på Københavns Universitet med køn som forskningsområde.

- Jeg tror allerede, der er processer i gang blandt andet i medieverdenen. DR har eksempelvis netop sendt en tv-vært hjem. I den politiske verden vil der logisk også være flere sager, og der vil derfor også være flere, der vil falde, men det vil være på tungere sager end i Morten Østergaards tilfælde, hvor det handlede mere om håndteringen end om selve hændelsen.

Nu er Danmark ved at være der, hvor de fleste andre lande var for lige præcis tre år siden
Bjarke Oxlund, professor i antropologi

- Men der vil også i nogle områder af den politiske verden opstå den modsatte effekt. Det ser man blandt andet på Nye Borgerliges reaktion, siger han og henviser til, at formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, i går lagde et billede ud på de sociale medier, hvor hun og tre af parties folketingsmedlemmer holder hinanden på låret.

Bjarke Oxlund er ikke overrasket over, at debatten, der blev sparket i gang af Sofie Linde d. 26. august, har kostet aftrædelser.   

- Jeg havde sådan set forventet, at Sofie Lindes indspark ville sætte en lavine i gang. Det skrev jeg også i Altinget for en måned siden. Nu er Danmark ved at være der, hvor de fleste andre lande var for lige præcis tre år siden, da den første MeToo-bølge ramte.

Tre år bagud

I oktober 2017 startede MeToo-bølgen i USA som et hashtag, der hurtigt blev populært på de sociale medier i kølvandet på anklager om seksuelle overgreb i den amerikanske filmindustri.

Hvorfor er Danmark tre år bagud?

- En grund er, at der er en grad af nordisk libertiner i danskerne. Der er en forkærlighed for det grænseoverskridende. Der kan drages paralleller til Danmarks profil i forhold til Muhammed-tegninger. Vi har en kultur i Danmark, der sætter pris på, at man går til kanten og lidt over i alle mulige sammenhænge. Det er det omvendte af politisk korrekthed. Der er i Danmark ofte kæmpe modstand mod politisk korrekthed. Samtidig kan vi lide, at der blandt andet i vores humor er plads til fortolkning og tvetydighed. Og det er der, der er så iøjnefaldende forskelle i den offentlige debat i Danmark og Sverige.

I Sverige har man fra statens side abonneret meget mere på politisk korrekthed, end vi har i Danmark. Her er pyt er blevet ophøjet til særstatus
Bjarke Oxlund, professor i antropologi

I Sverige startede Metoo-bevægelsen i 2017 nærmest en revolution. Det fik blandt andet den konsekvens, at flere magtfulde mænd blev fyret, og at man i maj 2018 vedtog en lov, der anderkendte sex uden samtykke som voldtægt.

- I Sverige har man fra statens side abonneret meget mere på politisk korrekthed, end vi har i Danmark. Her er 'pyt' blevet ophøjet til særstatus. Det er endda blevet skrevet ind i brancherådene. Det er ret påfaldende og vanvittigt.

LÆS OGSÅ: Annes underviser tog hende på brystet: ’Jeg troede, du var sådan en gæv pige’

Rådet, som Bjarke Oxlund henviser til, står på Branchefællesskabet for Arbejdsmiljøs hjemmeside, der er et samarbejde mellem arbejdsgiver og arbejdstager om vejledning inden for arbejdsmiljø.