Byggefolk markerer deres utilfredshed med arbejdsforholdene på danmarkshistoriens største byggeprojekt - Femern Bælt Foto: A4 Medier

Minister vil stoppe virksomhedsaftaler om ’Femern-arbejdstider’

5. okt 2020, 11:02
Femern-sag får konsekvenser for bestemmelser om hvileperiode og fridøgn

Denne artikel er oprindeligt bragt på Dansk Elforbund.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil nu sætte en stopper for, at der på virksomhedsniveau kan indgås partsaftaler om fravigelse af reglerne for hvileperiode og fridøgn. Det oplyser han i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Det skriver Dansk El-Forbund.

I sidste uge blev der indgået overenskomst mellem blandt andre Dansk El-Forbund (DEF) og Fehmern Belt Contractors (FBC), og en truende konklikt blev dermed afblæst. Stridens kerne handlede netop om, at FBC forlangte, at medarbejdere skulle arbejde 28 dage i træk 12 timer om dagen.

LÆS OGSÅ: Femern-arbejdere skal bygge tunnel 12 timer om dagen - 28 dage i træk: 'Manual til social dumping'

FBC er en hollandsk virksomhed, og hen over sommeren fik den sit hollandske samarbejdsudvalg til at godkende virksomhedens arbejdstidskrav. Siden godkendte Arbejdstilsynet i Danmark, at en aftale fra Holland og også kan gælde i Danmark som undtagelse fra de generelle regler for arbejdsmiljøet.

Det faldt selvsagt ikke i god jord hos den danske fagbevægelse, og der blev lagt op til en konflikt med udgangspunkt i denne uenighed. Så langt kom det dog ikke, da virksomheden bøjede sig for fagbevægelsens krav.

Lov-konsekvenser

Men sagen ser nu ud til at få følger i arbejdsmiljølovgivningen. Ministeren skriver i sit svar, at hen er "meget optaget af spørgsmålet om ordentlige arbejdsvilkår, herunder at reglerne ikke kan udnyttes til social dumping. Derfor har jeg taget initiativ til en ændring af arbejdsmiljølovgivningens regler om hvileperiode og fridøgn, så vi fremover sikrer, at partsaftaler om fravigelse af reglerne ikke kan indgås på virksomhedsniveau".

LÆS OGSÅ: Har forhandlet hele natten: Politisk pres og konflikttrussel skaffede Femern-aftale

Meldingen fra Peter Hummelgaard kommer i forbindelse med et svar på et spørgsmål om i hvilke tilfælde, der tidligere er givet tilladelse til arbejdstider på 12 timer dagligt i 28 dage i træk. Den slags foreligger ikke, men der er blandt andet et eksempel fra arbejdet på Baltic Pipe på henholdsvis 20 døgn i træk og 13 døgn i træk uden fridøgn i en periode på 10 uger samt en dispensation til arbejdet på Kriegers Flak Offshore Windfarm, hvor ansatte må arbejde i rul med 14 dages arbejde og 14 dage fri i perioden marts 2020 – december 2021.

Tilfredshed i DEF

I DEF er næstformand Jens-Olav Pedersen godt tilfreds med, at ministeren nu griber ind over for fravigelser aftalt på virksomhedsniveau:

– Hvis FBC var sluppet afsted med dette, ville vi stå over for en helt ny praksis. Andre ville helt sikkert have forsøgt sig med samme metode, og derfor var det også et angreb på det, vi kender som ’den danske model’, hvor det er organisationerne, der indgår partsaftaler.

LÆS OGSÅ: Tillidsmand 'pissetræt' af byggegigant: Frygter underbetaling på 50 kroner i timen

– Ud over fagbevægelsens indsats i denne sag vil også ministerens initiativ være med til at stoppe denne udvikling. Så vi kan kun være tilfredse med hans udmelding, og vi er også glade for den hurtige reaktion, siger Jens-Olav Pedersen.

Forskning

Peter Hummelgaard lægger i forlængelse af sagen også op til, at der nu skal forskes yderligere i helbredsmæssige konsekvenser af arbejdstidens tilrettelæggelse. Det fremgår af et tidligere svar til Beskæftigelsesudvalget.

Her fortæller Arbejdstilsynet i en udtalelse, at med "hensyn til de helbredsmæssige forhold er Arbejdstilsynet ikke bekendt med forskningsmæssig viden, der afdækker de helbredsmæssige konsekvenser ved fire ugers arbejde og fire ugers frihed".

LÆS OGSÅ: Dramatisk nyt ved demonstration: Underskriver overenskomst på Femern-projektet

Peter Hummelgaard skriver senere i svaret, at han på den baggrund vil "opfordre Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg til at udbyde et konkret tema om helbredsmæssige konsekvenser af arbejdstidens tilrettelæggelse i forbindelse med det næste ordinære opslag vedr. ansøgning af midler til Arbejdsmiljøforskningsfonden".