KaareDybvadMinister
Bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek har været på besøg i boliger, hvor udenlandske ansatte bliver indkvarteret af deres arbejdsgivere. Ministeren var ikke imponeret. Foto: Philip Davali / Scanpix

Minister rystet over udenlandske ansattes boligforhold: 'Det kan man ikke byde andre mennesker'

27. maj 2021, 6:05
- Der er arbejdsgivere, som ikke overholder den lov, vi har lavet, og de forpligtelser, de har overfor deres udenlandske ansatte, siger boligminister Kaare Dybvad (S) under besøg på en række adresser, hvor arbejdsgivere lader udenlandske ansatte bo under primitive forhold.

- Det kan man simpelthen ikke byde andre mennesker. 

Reaktionen fra boligminister Kaare Dybvad (S) var klar, efter han sidste uge besøgte en række af de boliger, som udenlandske ansatte får stillet til rådighed af deres arbejdsgivere.