20140912-115933-2-1920x1279we
Langt størstedelen af landets kommuner vil fordele de penge, som politikerne på Christiansborg har afsat til at sikre flere pædagoger til vuggestue- og børnehavebørn, ud fra antallet af børn i de enkelte institutioner. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Minimumsnormeringer:
Fem kommuner griber det helt anderledes an

20. maj 2021 08.55
Politikerne har afsat penge til flere pædagoger i institutionerne, men i de enkelte kommuner er det forskelligt, hvordan man vil fordele pengene.

I mindst fem kommuner har man valgt en anderledes tilgang til, hvordan de penge, der skal sikre minimumsnormeringer i landets daginstitutioner, skal fordeles.

Det skriver NB-Kommune, der har fået aktindsigt fra 75 kommuner. 

Langt størstedelen vil fordele de penge, som politikerne på Christiansborg har afsat til at sikre flere pædagoger til landets vuggestue- og børnehavebørn, ud fra antallet af børn i de enkelte institutioner.

Fem kommuner har dog valgt anderledes modeller. Det drejer sig om Furesø, Herlev, Stevns, Randers og Rødovre.

I Rødovre har man eksempelvis valgt, at 15 procent af pengene skal sikre flere pædagoger i institutioner, der har en overvægt af udsatte børn. 

- Vi tror ikke nødvendigvis, at den mest fordelagtige løsning er at smøre midlerne ud i et tyndt lag fordelt på samtlige institutioner. Vi har jo nogle institutioner, hvor vi åbenlyst har nogle børn med lidt større udfordringer end andre. Og det er det, vi prøver at tilgodese med denne fordeling, siger  Flemming Østergaard Hansen til NB-Kommune.

I Stevns har man på baggrund af et ønske fra pædagogerne valgt at fokusere på børnenes ophav. Således skal 20 procent af normeringsmidlerne gå til at ansætte pædagoger i institutioner med en høj grad af børn med anden etnisk baggrund.