Kun halvdelen af overenskomst-milliard til efteruddannelse er brugt på formålet:
'Vi har selvfølgelig et ansvar'

H__ndv__rkere_Netto
Det går for sløvt med at få efteruddannet ufaglærte og faglærte på det private arbejdsmarked, mener arbejdsmarkedsforsker Morten Lassen. På billedet er håndværkere i gang med at sætte plexiglas op for at beskytte mod coronasmitte i Meny i Aalborg i marts måned. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
18. nov. 2020 10.30
Både fagforeninger og arbejdsgivere bærer et ansvar for, at kun godt halvdelen af godt 1,1 milliarder kroner fra private overenskomstaftaler øremærket efteruddannelse er blevet brugt på formålet, mener forsker. 3F tager ansvaret på sig, og Dansk Industri anerkender, at mange virksomheder ikke er gode nok til at indtænke efteruddannelse i forretningsstrategien.

- Der mangler ikke penge på området. Men virksomhederne er for sløve og passive og investerer ikke i medarbejderne.

Sådan lyder den kontante kritik fra Morten Lassen, der er lektor emeritus og arbejdsmarkedsforsker med speciale i efteruddannelse ved Aalborg Universitet.

Udmeldingen falder efter, at A4 Arbejdsliv kunne fortælle, at kun lidt mere end halvdelen - godt 621 millioner kroner - af de godt 1,1 milliarder kroner, der siden 2009 er blevet indbetalt til 20 private kompetenceudviklingsfonde som led i overenskomstaftaler, er blevet brugt på formålet. 

LÆS OGSÅ: Ikke alle efteruddannelses-penge kommer i spil: - Situationen er alvorlig

Glemt kodeord