Mette Frederiksen afviser blankt at gribe ind i sygeplejerskekonflikt

20210618-173017-L-1920x1280we
Med et opslag på de sociale medier Facebook og Instagram kommer statsminister Mette Frederiksen med en stikpille til de partier, som i den seneste tid har støttet Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
3. aug. 2021 15.07
Statsministeren er tilbage fra sommerferie og slår med det samme fast, at hverken regeringen eller resten af Folketinget har nogen rolle at spille i konflikter mellem arbejdsmarkedets parter.

Tilbage på kontoret delte Mette Frederiksen mandag sine gode ferieminder på de sociale medier Facebook og Instagram. Statsministeren har nydt solen i selskab med familie og venner, ligesom hun har fulgt de flotte danske præstationer ved EM i fodbold og Tour de France.

Mette Frederiksen gør det også klart, at hun nu igen er trukket i arbejdstøjet, men at arbejdet ikke inkluderer et regeringsindgreb i sygeplejerskernes konflikt, der nu har kørt i mere end seks uger.

- Der er stadig en konflikt i gang på dele af det offentlige arbejdsmarked. Det er en lovlig konflikt, som regeringen selvfølgelig ikke udtaler sig om. Den danske arbejdsmarkedsmodel er noget meget særligt. Det vil være godt, hvis vi politikere husker at respektere den, skriver statsministeren i opslaget. 

Glemt kodeord