Mette F åbner for at opføre vaccinefabrik

Mette_F_Liselotte_Sabroe_Rit_Scan
- Ja, vi taler konkret om, hvordan vi kan øge produktionen af vaccine. Det kan være i et offentligt-privat partnerskab. Bygning af egen kapacitet, vi kan stille til rådighed. Jeg udelukker ikke nogen idéer - heller ikke at opføre fabrikker, siger Mette Frederiksen før et besøg i Israel. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe Ritzau/Scanpix
2. mar. 2021 15.04
Mette Frederiksen åbner for, at Danmark i samarbejde med Israel kan opføre vaccinefabrikker.

Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser i denne uge til Israel for at diskutere samarbejde om vacciner med premierminister Benjamin Netanyahu og Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz.

Før afrejsen åbner Mette Frederiksen for et samarbejde med Israel om en vaccinefabrik.

- Ja, vi taler konkret om, hvordan vi kan øge produktionen af vaccine. Det kan være i et offentligt-privat partnerskab. Bygning af egen kapacitet, vi kan stille til rådighed. Jeg udelukker ikke nogen idéer - heller ikke at opføre fabrikker, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren understreger, at der endnu ikke er en aftale om, at Danmark rent faktisk vil opføre vaccinefabrikker for på den måde at få adgang til flere vacciner.

Glemt kodeord