Foto: Lisbeth Holten

#Metoo skal ikke reduceres til en omgang drengene mod pigerne

2. nov 2020, 06:30
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

INGER STØJBERG, PERNILLE VERMUND, FRANK JENSEN, en række prominente forsvarsadvokater og såmænd også kønsforsker Karen Sjørup, der ellers visse steder betegnes som ligestillingens ”grand old woman”, har været ude med riven.

Debatten om seksuel chikane er gået for vidt, mener de. Og krænkelser og chikane bliver af denne gruppe mere eller mindre konsekvent sprogligt bagatelliseret som ’en hånd på låret’, ’sådan er mænd jo bare’ og ’at mange kvinder jo også selv lægger op til det’.

LÆS OGSÅ: Forbund oplever stigning i sexchikanesager: 'Et stort problem'

Man kan forstå på den dagsorden, der fremføres i medierne, at det er på tide at tale om retssikkerheden for de "chanceløse" mænd, der lider under nådesløse furier og rabiate feministers rænkespil. Tilbage i rækkerne, find jer i fingrene og hold i øvrigt kæft og husk at smile og vær smukke!

TIL DET MÅ JEG BARE SIGE: Sådan er alle mænd ikke. Ligesom alle kvinder heller ikke er på en bestemt måde. Og jeg har al mulig tillid til, at langt de fleste fornuftigt-tænkende mennesker godt kan finde ud af at have et helt almindeligt kollegialt forhold til hinanden på arbejdspladsen. De fleste kan faktisk også sagtens finde ud af at flirte.

Vi er hver dag i kontakt med medlemmer ude på helt almindelige arbejdspladser, som døjer med dårligt psykisk arbejdsmiljø, magtmisbrug og seksuelt grænseoverskridende adfærd. En adfærd, der starter i det små, men desværre har en tendens til at vokse i styrke, grovhed og frekvens
Anja C Jensen, næstformand HK Privat

Problemet med de retoriske greb, der anvendes af flere af de ovenstående personer og andre i den offentlige debat, er, at de søger konfrontationen og splittelsen. De forsøger at gøre det til en omgang ’drengene mod pigerne’.

Ligesom når man deler hold til rundbold i folkeskolen. De trækker hårde fronter op – og det gør det desværre bare endnu sværere at få sagt ordentligt fra, når ens oplevelse på forhånd er blevet diskvalificeret, tilsidesat, kaldt hysterisk eller rabiat i medierne.

I FAGBEVÆGELSEN ER VI med i diskussionen. Selvfølgelig er vi det. For også vi vejrer morgenluft for et muligt opgør med seksuelle krænkelser. Vi er hver dag i kontakt med medlemmer ude på helt almindelige arbejdspladser, som døjer med dårligt psykisk arbejdsmiljø, magtmisbrug og seksuelt grænseoverskridende adfærd.

En adfærd, der starter i det små, men desværre har en tendens til at vokse i styrke, grovhed og frekvens. En adfærd, som i særlig grad rammer de laveste i hierarkiet, de der stikker lidt ud, de usikre, de nye, og de der på flere måder sidder yderst på pinden. De har nemlig mest at miste, og det gør dem til nemme ofre.

LÆS OGSÅ: 21 kvinder fortæller om sexisme i fagbevægelsen: 'Ham jeg deler madras med er ved at tage bukserne af mig'

Det er heldigvis ved at gå op for de fleste - efter mange gentagelser - at vi i Danmark har en arbejdsmiljølov med tilhørende vejledninger, der i forhold til krænkelser endelig tager den udsattes perspektiv. Det er den enkelte, der ved, om der har fundet en krænkelse sted.

Din krop, dit sind, din ret til at bestemme. Vurderingen af, hvorvidt der er tale om en krænkelse, er fuldstændig uafhængig af, om udøvers intention. Dét er smukt. Og helt rigtigt. For hvem skulle ellers definere en andens oplevelse? Arbejdsmiljøloven er en beskyttelseslov, og det er netop i en sammenhæng som denne, at den viser sit værd. Den skal beskytte det sunde og sikre – og chikanefrie - arbejdsmiljø, og derfor er det helt naturligt, at den udsattes oplevelse skal tages alvorligt.

MEN INDEN JEG NU af flere beskyldes for at tilsidesætte retssikkerheden og på ’betænkelig, udemokratisk og bananrepublik-agtig vis at lynche (!) anklagede uden rettergang’, så må jeg mane til besindighed. Det er ikke tilfældet. Dét at tage den udsattes perspektiv betyder blot, at det er her, vi begynder.

At virksomheden tager skridt til at lytte i fortrolighed og behandle henvendelsen med seriøsitet og alvor. At man derefter hører den anden part og derefter tager tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, samarbejdsorganisation eller HR med på råd om, hvad de næste skridt er.

LÆS OGSÅ: Overblik: Sådan vil 16 fagforeninger booste indsatsen mod sexchikane

Det skal selvfølgelig undersøges konkret, hvad klagen rummer. Er der fx tale om en misforståelse, der kan ordnes med en samtale og en undskyldning? Skal det give anledning til drøftelser i den konkrete afdeling? Skal der ske omplaceringer eller måske gribes til videre foranstaltninger? Det, er jeg helt tryg ved, kan løses langt de fleste steder med en velfungerende samarbejdsorganisation, eventuelt med hjælp fra organisationerne.

Din mening

På A4 Arbejdsliv vil vi rigtig gerne dele din mening om arbejdslivets udfordringer og idéer til løsninger med vores andre læsere. Så send et debatindlæg til [email protected] - husk gerne et foto.

Uanset hvad, er debatten alt for vigtig til at reducere det til en omgang drengene mod pigerne. Og både de, der taler og tier om deres oplevelser af seksuel chikane og sexisme, fortjener bedre end at blive gjort til skurkene i et mærkeligt spil om det ledige standpunkt i debatten.