Folketingets partier blev i forsommeren enige om at opdatere retningslinjerne for skoler, som træder i kraft 1. august. De betyder, at skolerne ikke behøver at afholde undervisningen i mindre hold og dermed kan undervise efter de almindelige bestemmelser i lovgivningen. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Lærere bekymret for smitterisiko ved normal skolegang

4. aug 2020, 06:51
Alt imens lyder det fra eksperter, at det er uvist, hvad en tilbagevenden til normal skole betyder for smittespredningen

Det bekymrer medlemmer fra Danmarks Lærerforeningen, at eleverne på landets folkeskoler på mandag vender tilbage til en almindelig hverdag, hvor kravene om en meters afstand mellem hver person er ophævet.

Sådan lyder det fra Regitze Flannoz, medlem af Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelse, i Information.

LÆS OGSÅ: Hver fjerde under 29 år: Giv ret til dagpenge uden a-kasse

- Bekymringen går på at minimere risikoen for smitte inden for de gældende regler. Før sommerferien havde vi mindre hold og kortere dage, så nu melder spørgsmålene selvfølgelig, hvordan vi kan have en tryg skole under normale forhold, samtidig med at coronavirussen stadig er her, siger hun til Information.

Folketingets partier blev i forsommeren enige om at opdatere retningslinjerne for skoler, som træder i kraft 1. august. De betyder, at skolerne ikke behøver at afholde undervisningen i mindre hold og dermed kan undervise efter de almindelige bestemmelser i lovgivningen.

Men samtidig lyder det fra to eksperter, at det endnu ikke er til at sige, hvilken smitterisiko det udgør at åbne skolerne under mere normale forhold igen. Også selv om at der fortsat står i retningslinjerne, at der skal være fokus på hyppig håndhygiejne og mere rengøring.

- Vi har god erfaring med, at håndhygiejne og afstand virker, men nu åbner vi for, at alle elever kommer tilbage og ikke længere holder en meters afstand i klassen, så det er kun tiden, der kan vise, hvad det vil betyde,« siger Thea Kølsen Fischer, der er konsulent i virologi på Statens Serum Institut og forskningschef på Nordsjællands Hospital. Hun tilføjer, at en del af de coronatiltag, der har været i skolen, dog kan vise sig at have været unødvendige: »Vores største udfordring er, at vi gjorde det hele på en gang: genåbnede skolen gradvist, holdt afstand og hyppig håndvask, så vi ved ikke, hvad der er vigtigst og mest nødvendigt, og hvad der ikke er.

Hun bakkes op af Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet.

- Vi ved ikke, om grunden til, at det er gået godt med at åbne skolerne herhjemme, netop skyldes, at vi havde nogle restriktioner i foråret, og det er det, der har gjort forskellen. Det ved vi ikke, for det har vi ikke afprøvet, siger Allan Randrup Thomsen, der peger på, at de foreløbige videnskabelige studier på området peger i flere forskellige retninger.

Socialdemokratiets undervisningsordfører Jens Joel forklarer, at beslutningen om, at alle elever skal tilbage i skole efter ferien er taget ud fra grundige overvejelser om, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt.

- Men vi tager også det her skridt, fordi det er vigtigt for skolen og eleverne. Nedlukningen var først og fremmest et spørgsmål om at beskytte folks sundhed, men inden for den ramme vil vi også gerne tilbage til en så normal skolegang som muligt, siger Jens Joel til Information.