Trist arbejdsulykke: Mand dræbt under arbejde i skov

27. sep 2020, 16:29
Arbejdstilsynet skal se på ulykke i skov nær Løgumkloster. 61-årig mand kom i klemme mellem træ og traktor.

En mand har mistet livet under arbejde i en skov nær Løgumkloster, oplyser politiet.

Ulykken skete formentlig fredag, men først søndag eftermiddag fik politiet anmeldelse om sagen, oplyser vagtchef Karsten Høy fra Syd- og Sønderjyllands Politi.