Malthe_Johan_Poulsen_lokomotivf__rer_1650px

Malthe Johan Poulsen:
Nye økonomiske vinde mildner coronakrisen

31. jan. 2021 12.30
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

DER BLÆSER NYE OG VARMERE vinde ind over det økonomiske og politiske landskab. Blandt fagkundskaben og politikere er der ved at ske noget mægtig interessant. Det diskuteres, hvorvidt statsgæld virkelig er så skidt for et lands økonomiske stabilitet, som tidligere påstået.

Økonomerne er efterhånden ved at være enige: Det er slet ikke så skidt endda.
Denne ændring i synet på statsgæld er som sendt fra himlen for almindelige lønmodtagere.

LÆS OGSÅ: Danmark har brugt milliarder under corona - men vi kan fint leve med en højere gæld

Mon ikke mange af jer, der læser med, husker finanskrisen og de efterfølgende år tydeligt. En tid, hvor bekymringer om morgendagen fyldte meget hos for mange. Som en ung mand i starten af tyverne uden de store forpligtelser, var jeg ikke personligt hårdt ramt. Men jeg husker tydeligt, hvordan familie, venner og bekendte omkring mig var ængstelige over udsigten til arbejdsløshed, dagpenge der løb tør og hvordan terminen skulle betales.

Jeg glemmer aldrig Margrethe Vestagers ”sådan er det jo” om den nødvendige økonomiske politik, der i kriseårene skubbede flere tusinder ud af dagpengesystemet til lud og koldt vand
Malthe Johan Poulsen, folketingskandidat (S), Københavns Omegn

Finanskrisen var svær at undgå, men den hårdhed og de hårde økonomiske slag, som almindelige lønmodtagere blev ramt af, kunne godt være blevet afbødt. Jeg glemmer aldrig Margrethe Vestagers ”sådan er det jo” om den nødvendige økonomiske politik, der i kriseårene skubbede flere tusinder ud af dagpengesystemet til lud og koldt vand.

Den og mange andre tåbelige politiske beslutninger i kriseårene, var affødt i den herskende økonomiske politik, der led af en unaturlig gældsangst.

DET ER NETOP DEN GÆLDSANGST, der gøres op med nu. En erkendelse, der betyder, at vores politikere under coronakrisen tør optage gæld for at forhindre de kort- og langsigtede sociale katastrofer, som arbejdsløshed, konkurser og nedskæringer i velfærden fører med sig.

Det skal vi almindelige lønmodtagere prise os lykkelige over. Økonomiske kriser og ustabilitet rammer altid bunden hårdest. Ufaglærte modtager de første og de største slag, og derfra fordeles tæskene opad, indtil direktøren ender med et venligt klap og en ”lille” lønbonus som plaster på såret for at have fået virksomheden godt igennem krisen.

LÆS OGSÅ: Professor ser én vej ud af coronakrisen: Erstat grådighed og turbokapitalisme med solidaritet

Med det nye syn på statens gæld bliver de økonomiske tæsk mere retfærdigt fordelt. Folk vil falde, men ikke nær så hårdt. Der vil stadig være dem, der mister deres arbejde, og vi vil stadig se konkurser og livsværker, der falder sammen.

Men på bagsiden af coronakrisen vil vi rejse os hurtigere og i fællesskab. Færre børn vil vokse op med arbejdsløse forældre end efter finanskrisen. Flere vil kunne betale deres terminer og husleje. Meget af det, der sled allermest på almindelige lønmodtagere, vil vi kunne undgå efter coronakrisen.

Alt dette skyldes de nye økonomiske vinde, der flyver ind over Vesten.