Madsen:
Hvorfor glemte medierne asbest, HK og EMMA-kriterierne i 2021?

madsen_true
30. dec. 2021 06.00
A4’s nytårsforsæt for 2022: Vi vil vande de mest vidtstrakte nyhedsørkener, der holder hundredetusinder af danskeres livsverden ude af den offentlige samtale og den kritiske journalistiks lys.

Et af 2021’s største chok var for mig at erfare, at asbest slår 300 danskere ihjel hvert år. Dobbelt så mange, som i 2020 mistede livet i trafikken.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg troede at problemerne med det billige og brandsikre byggemateriale var et problem, der hørte til i 1980’erne. 

Jeg kan fra min barndom svagt huske skandalen om Dansk Eternitfabrik, hvor truslen fra asbestose og lungehindekræft i årtier var blevet fortiet for tusinder af arbejdere. Men det gled fra nyhedsbilledet til historiebøgerne sammen med Duran Duran og Danish Dynamite.

Men asbesten er her stadigvæk. Den findes i mere end en million bygninger, og truslen er stadig reel mod især byggearbejdere, der river gamle asbestkonstruktioner ned og udsættes for asbestfibrenes langsomt tikkende bombe i lungerne.

På A4 satte vi fuld fokus på sagen, blandet andet med historien om blikkenslageren Dan Henriksen, der er uhelbredeligt syg efter mødet med asbesten for to årtier siden.

LÆS OGSÅ: Dan er 45 og døende: Blev udsat for asbest i sin læretid

Men som mediemenneske er jeg næsten endnu mere chokeret over, at næsten ingen aviser har taget sagen op.

Hvorfor rydder det ikke forsiderne? Hvorfor skrives der ikke leder efter leder med krav om akut handling? Hvorfor er det en note snarere end en kæmpe nyhed, når EU faktisk tager kampen op mod det farlige stof? 

Jeg tror, at en del af forklaringen er, at medierne i disse år fjerner sig fra mange jævne menneskers livsverdener. Almindelige mennesker er ikke længere avisabonnenter, så medierne skriver i højere grad til et mere og mere snævert publikum af akademisk uddannede, der interesserer sig for andre problemer.

Et andet og mere prosaisk eksempel på en stor historie, der blev forbigået i 2021, er HK’s kongres. 

Landets næststørste fagforening med 225.000 medlemmer valgte ny forbundsformand i en gyser af et valg. Den nu afgåede formand, Kim Simonsen, var ifølge en magtanalyse et af Danmarks mest indflydelsesrige mennesker, men alligevel interesserede det ikke rigtig andre medier end A4, hvem der skulle sidde i den stol.

Selv ikke den #metoo-sag, som A4 afslørede og som kom til at sætte sit præg på den chokerende kongres, interesserede rigtig nogen. Herregud, det er jo bare en eller anden fagforeningsmand. 

LÆS OGSÅ: HK-kandidat Jesper Thorup om krænkelsessag: Jeg lægger mig fladt ned

Det er naturligvis først og fremmest et spørgsmål for HK’s medlemmer, men DF’s formandsvalg er jo også i første omgang et spørgsmål for deres medlemmer. Alligevel analyseres formandsvalget på kryds og tværs. Da Dansk Industri forrige år skulle finde ny direktør, blev det endevendt i pressens erhvervssider, før valget faldt på Lars Sandahl Sørensen.

Nyhedsdagsordenen drives i højere og højere grad af, hvad der interesserer den stadigt mindre gruppe af mennesker, der betaler for en avis.

Det bør mane til eftertanke hos kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, der i øjeblikket filer de sidste kanter af på regeringens medieudspil.

Regeringen har talt meget om lokale nyhedsørkener, altså områder i især provinsen, der næsten ikke har journalister til kritisk at dække kommunale beslutninger. Det er bestemt et relevant problem.

Men endnu mere vidtstrakte er de demografiske nyhedsørkener, der er opstået: Store dele af jævne danskernes hverdag er ikke afspejlet i nyhedsdagsordenen. Det håber jeg, at Halsboe-Jørgensen ikke glemmer.

Et godt eksempel er arbejdsmiljøproblemer, der ikke rigtigt fylder noget, med mindre de opstår på Det Kongelige Teater eller i erhvervslivets top. 

Uddannelsesområdet er et andet eksempel. Udflytningen af studiepladser på de videregående uddannelser vendes og drejes. Når gymnasieelever demonstrerer mod et forbud mod crop tops er det en stor historie, mens næsten ingen mennesker i den brede offentlighed diskuterer de helt vanvittige EMMA-kriterier, som vi byder unge på erhvervsskolerne.

De færreste uden for erhvervsskoleområdet ved formentlig, hvad EMMA-kriterierne - kravene om at søge uddannelse geografisk og indholdsmæssigt bredt - i det hele taget er. Hvis noget lignende gjaldt på gymnasierne, så en student fra København skulle tage 3.G i Vejle, ville der med rette lyde et ramaskrig.

165.000 danskere deltog i 2020 på et AMU-kursus, men hvornår har nogen sidst rettet et kritisk blik på de uddannelser?

I det nye år vil A4 Medier i endnu højere grad sætte fokus på de glemte dagsordener.

Det gør vi blandt andet ved at intensivere vores dækning af den glemte del af uddannelsesområdet, EUD, AMU, KVU, FGU - alle de forkortelser på tre bogstaver, som er omdrejningspunktet for hundredetusinder af danskeres hverdag, men som sjældent belyses i debatten.

Vores vision er klar: Alle skal med i billedet. Alle danskere fortjener, at den højt selvbesungne fjerde statsmagt har et øje på deres hverdag.