- Børn magter mere, end vi voksne tror, især hvis vi viser den nødvendige tro på omstændighederne, siger Lola Jensen, der er familievejleder. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen

Familievejleder Lola Jensen: Børnene betaler en pris, men det kan repareres

22. mar, 11:00
Familievejleder Lola Jensen lægger ikke skjul på, at de børn, der bliver passet i andre institutioner, end de er vant til pga. coronakrisen, vil blive påvirket af situationen. Til gengæld forsikrer hun om, at børn kan klare rigtig meget, hvis forældrene er gode nok til ikke at vise deres bekymringer.

Kære læser

Denne artikel har vi åbnet uden betingelse om abonnement. A4 Medier er som alle andre virksomheder udfordret af den aktuelle corona-krise og mister indtjening. Vi vil sætte pris på, at du nu eller senere vil overveje at støtte vores journalistik ved at blive abonnent.

Langt, langt de fleste forældre i Danmark har fundet en pasningsløsning, så de ikke skal aflevere deres barn i en nødpasningsinstitution, hvor barnet hverken kender personalet, de andre børn, rutinerne eller rammerne.

Men for de forældre, der eksempelvis arbejder i sundhedsvæsnet, i plejesektoren og på apoteker og i fødevarebutikker rundt om i landet, kan det være nødvendigt at få sit barn passet i en nødpasningsinstitution.

LÆS OGSÅ: Familieekspert: Forældre skal sænke ambitionsniveauet

Det gælder for cirka 1,2 procent af børnene på dagtilbudsområdet, der var i nødpasning i onsdag. På skoleområdet var det 0,6 procent af børnene i 0.-3. klasse, der benyttede sig af tilbuddet om nødpasning. Det viser tal fra KL.

Forældre skal sænke skuldrene og trække vejret dybt, og så skal de gå ind i institutionen med et kropssprog, der signalerer styrke og prøve at tale med barnet om en masse lavpraktiske ting
Lola Jensen, familieekspert

Det er helt naturligt, hvis forældrene til de børn er tynget af dårlig samvittighed, men den bør de pakke væk. Det er også naturligt, hvis børnene er usikre, når de vante rammer er skiftet ud med nogle helt nye fra den ene dag til den anden.

Det fortæller Lola Jensen, der er familievejleder, forfatter til syv bøger om forældrerollen og kendt fra Go’ morgen Danmark på TV 2.

-  Børnene betaler selvfølgelig en pris for det, men det lader sig reparere fremadrettet, fastslår hun overfor A4.

Lola Jensen, der har arbejdet som familievejleder for kommuner gennem 35 år, pointerer, at det vigtigste man kan gøre, hvis man som forældre har dårlig samvittighed, er ikke at vise det for barnet.

Det værste du kan gøre er at sige 'pjat med dig', 'nu må du tage dig sammen', eller 'der er ingen grund til at være genert'
Lola Jensen, familievejleder

- Det vil i den grad påvirke barnet. Forældre skal sænke skuldrene og trække vejret dybt, og så skal de gå ind i institutionen med et kropssprog, der signalerer styrke og prøve at tale med barnet om en masse lavpraktiske ting: 'Skal vi hænge dine ting på Simons plads, hvor der er en banan? Det må vi prøve at huske'. 'Skal vi så ikke stille din bamse her også, så ved du, hvor du har den, når jeg kommer og henter dig', lyder nogle af hendes råd.

Hun fortæller også, at det er vigtigt, at man laver en lille mini-indkøring, så afleveringen eksempelvis kan tage en halvtimes tid de første par dage. Men hun minder om, at det også er vigtigt at komme afsted, for ellers trækker man bare en evnetuel pine ud.

Du skal ikke kompensere

Selvom du skal virke, som om du tryg ved situationen, er det vigtigt, at du tager dit barn alvorligt, og lytter til barnet, hvis det er utrygt, siger familieeksperten:

- Det værste, du kan gøre, er at sige 'pjat med dig', 'nu må du tage dig sammen', eller 'der er ingen grund til at være genert'. Og det er heller ikke en god idé at sige 'det er også synd for dig'. Det vil bekræfte barnet i, at det er en rigtig utryg situation. Men hvis barnet siger, at det ikke vil i den 'nye' institution, så sig, at det kan du godt forstå. 'Men sådan bliver det nødt til at være, for din gamle vuggestue/børnehave er lukket lige nu'.

Men lyt til, hvad der bliver spurgt om, og svar kun på det, som barnet spørger om
Lola Jensen, familievejleder

Du skal dog ikke kompensere for din egen dårlige samvittighed, når du er sammen med dit barn. Ifølge Lola Jensen er det ingen god ide at ændre din normale adfærd, når I kommer hjem ved eksempelvis at ændre putteritualer og stille færre krav.

Samtidig advarer familievejlederen også om, at man ikke forklarer og argumenterer i langdrag:

- Generationen af forældre i dag har det med at forklare og forklare, og et lille barn magter ikke at få for mange informationer. Det handler om, at forældrene i dag gerne vil være så perfekte som muligt, og mange vil gerne være 'venner' med deres barn og skabe en helt konfliktfri hverdag. Men lyt til, hvad der bliver spurgt om, og svar kun på det, som barnet spørger om, siger Lola Jensen, hvis bog 'Må vi så få noget ro' handler om netop det emne.

Gode råd fra eksperten:

Tal om det lavpraktiske i institutionen, eksempelvis om hvor barnets overtøj skal hænge og om stedet og legetøjet.

Find en ankerperson, som du kan aflevere til.

Bekræft ikke barnet i, at det er synd. Sig eksempelvis ikke til pædagogen, mens barnet høre det: 'Her er mit nummer, hvis det går helt galt'.

Vis ikke, hvis du selv har det skidt med situationen. Tag en dyb indånding, sænk skuldrene og tænk på, at du gør det her, fordi du skal passe dit job.

Kilde: Lola Jensen. På appen Lola Jensen finder du videoer med gode råd om forældrerollen og livet med børn.

Lola Jensen forklarer også, at der er forskel på, hvor gammelt et barn er, før det kan forstå lidt længere forklaringer.

- Et barn på fire år forstår godt, når du siger, at du kommer igen senere, og at barnet nok skal komme tilbage til den institution, som han eller hun er vant til. Men et vuggestuebarn vil have bedst af sikker og rolig handling og ved, at der bliver skabt tryghed ved eksempelvis at have en bamse med hjemmefra, siger hun.

Hun fortæller også, at det er helt naturligt, at børn reagerer på, at deres dagligdag bliver ændret.

- For små børn vil de ofte blive meget kede af det og senere blive meget vrede. Og det er helt okay, at de viser det.

De kan godt klare, at hverdagen er anderledes for en periode. Men vis dem endelig, at du har tro på dig selv, og at vi nok skal klare det her sammen
Lola Jensen, familievejleder

Desuden, fortæller Lola Jensen, bliver børnene ikke ved med at være frustrerede.

- Børn magter mere, end vi voksne tror, især hvis vi viser den nødvendige tro på omstændighederne. Og de skal nok komme sig. Tænk på, hvordan mange forældre, der gennem tiden, har oplevet lignende situationer, siger hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Apoteksansat overfuset af vred kunde: 'Nu er det din skyld, at jeg dør'

- Der har sikkert også været perioder, hvor mor eller far har været syge, eller der har været lang tids indlæggelse ved graviditet med risiko for alt for tidlig fødsel. De kan godt klare, at hverdagen er anderledes for en periode. Men vis dem endelig, at du har tro på dig selv, og at I nok skal klare det her sammen.