Mette_F_Ane_Halsboe_Land_og_By_udspil_Hennning_Bagger_Ritzau_Scanpix
Mette Frederiksen og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen på UCN Thisted, hvor Land & By-udspillet, bl.a. flytning af uddannelser, blev præsenteret 4. juni 2021 Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix

Debat: Udflytning af uddannelser løser ikke de største problemer

8. jun 2021, 9:37
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

HVORDAN FØLES DET at hjælpe en klaustrofobisk patient gennem en vigtig kræft-skanning, som er afgørende i beslutningen af at vælge den bedste behandling? Svaret er nemt, det føles utroligt meningsfyldt. Men det er også et udfordrende stykke arbejde, hvor det enkelte menneske er i fokus, samtidig med at man skal sikre, at kvaliteten på undersøgelsen er på højeste niveau!

LÆS OGSÅ: Regeringen vil udflytte velfærdsuddannelser: 'Man forværrer et problem, som allerede er ekstremt kritisk'

At være radiograf og udføre perfekte undersøgelser er en højt specialiseret opgave. Man skal forstå skannerens kunnen og begrænsninger i forhold til det menneske, man skal undersøge. Samtidig med at man skal sikre en minimal radioaktiv strålebelastning på patientens DNA.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil oprette 25 nye uddannelses­steder i provinsen

I disse dage er der meget snak om placeringen af velfærdsuddannelser i det danske land. Bevares, snakken er interessant, men at ændre centraliserings-politikken fra tidligere regeringer, løser i min optik ikke de største udfordringer! Disse er nemlig på praktikpladserne, som udgør op mod 50 procent af professionsbacheloruddannelsen. Men på disse velfærdsuddannelser følger ingen finansiering. Det er nok den primære årsag til de udfordringer, vi har med manglende praktikpladser.

LÆS OGSÅ: Madsen: De unge bliver taberne i regeringens KL-Canasta

Derudover medfører det mangel på praktikvejledere, som kan støtte og organisere et godt praktikforløb for den studerende. At gå fra skolebænken til at mestre det praktiske arbejde er en udfordrende tid som studerende, for som i mange andre fag er teori og praksis aldrig nemt at forbinde.

POLITIKERNES OPLØSNING af centraliserede uddannelser løser langt fra opgaven. Men en finansiering af praktikken vil medføre et øget uddannelsesudbytte for vores studerende og kommende kollegaer. På sigt vil det fremme de studerendes trivsel, øge fastholdelsen, højne patientsikkerheden og mindske manges arbejdsstress. For stress på arbejde kommer ofte af en ubalance mellem individets kompetencer og et presset arbejdstempo kombineret med faglige udfordringer.