Arkivfoto. Foto: Anders Debel Hansen/Ritzau Scanpix

Uhyggelig arbejdsulykke – mand død

6. feb 2020, 12:44
En medarbejder er død, efter han var ude for en alvorlig arbejdsulykke i Nordjylland.

En arbejdsulykke har kostet en medarbejder fra et nordjysk gartneri livet.

LÆS OGSÅ: Ansatte må gå med ble: For travlt til toiletbesøg

Det bekræfter Nordjyllands Politi over for Fagbladet 3F.

Medarbejderen, der kom fra Litauen, pådrog sig alvorlige kvæstelser, da han den 15. januar 2020 var ved at udføre sit job hos Limfjords Danske Rodfrugter, der er en af landets største producenter af grøntsager.

Ulykken skete, da han var kravlet op på et produktionsanlæg til rodfrugter. Her ville han kontrollere og lave rettelser på anlægget, mens det var i gang.

Manden blev ramt og klemt af en slags togvogn, der kører på skinner i omkring tre meters højde, hvor den fordeler rodfrugter ned i siloer.

Efter arbejdsulykken blev manden lagt i kunstigt koma, men nu er han død af sine kvæstelser.

- Vi kan oplyse, at skadelidte afgik ved døden 22. januar 2020 som følge af de skader, han pådrog sig ved arbejdsulykken. De pårørende er underrettet, siger vicepolitiinspektør Niels Kronborg til Fagbladet 3F.