Landets storecentre kan åbne igen den 11. maj. Arkivfoto Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Disse brancher kan nu genåbne

7. maj, 19:15
Storcentre, restauranter og caféer kan åbne igen, og de de ældste elever kan komme tilbage i skole.

Partierne var torsdag indkaldt til forhandlinger på Marienborg om næste fase af genåbningen af Danmark.

Der er torsdag aften landet en aftale mellem partierne og eksempelvis kan storcentre nu åbne fra mandag.

Disse brancher og erhverv åbner i fase 2:

* Storcentre har rundt om i Danmark længe været tvunget lukket, de kan slå dørene op igen fra 11. maj.

* Restauranter og caféer kan åbne dørene fra 18. maj. Der er dog en række retningslinjer, der skal overholdes.

* Eleverne fra 6.–10. klasse kan komme i skole igen fra 18. maj. Kommuner og skoler får lokal fleksibilitet til at tilrettelægge den nærmere organisering inden for de sundhedsfaglige retningslinjer. Det gælder også klubtilbud.

* Efterskoler kan åbne igen fra 18. maj.

* Folkekirken og trossamfund kan åbne fra 18. maj.

* Professionel idræt uden tilskuere kan åbne straks.

Kilde: Statsministeriet.


/ritzau/