Less is more - også på jobbet

14. sep 2020, 19:00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Less is more-begrebet vinder frem. Det er tid at bekæmpe overflødig kommunikation og pseudo-arbejde. Gevinsterne er åbenlyse: tid, ro, restitution og fokus. Og i sidste ende mere effektivitet.

I et projekt støttet af Vellivforeningens Akutpulje og gennemført af Thauer Stresscenter fremgår det tydeligt, at især offentligt ansatte lider under for mange og for dårligt definerede opgaver og for megen og for dårlig (overflødig) kommunikation.

LÆS OGSÅ: Direktør forsvarer corona-beslutning: Derfor skal jobcenter-ansatte møde ind

Problemet blev tydeligt under corona-nedlukningen. Medarbejderne, som Thauer Stresscenter talte med i løbet af projektet 'Kom i gang Danmark' efter corona, fordelte sig i fire grupper:

De medarbejdere, der var hjemsendt uden at arbejde, mærkede, hvordan de måtte tage deres nuværende arbejdssituation op til revision: Ville de overhovedet tilbage til den arbejdsdag, de havde før nedlukningen? De fik øje på kvaliteterne ved et liv med mindre pres og færre planlagte aktiviteter, og ønskede sig ikke tilbage. De spurgte sig selv: Hvordan kan jeg ændre på min situation, så jeg fremover får en hverdag med mindre pres? De var villige til at give afkald på materielle goder og delvist karriere for at fastholde noget af den ro, de havde oplevet.

En stor del af de medarbejdere, som skulle arbejde hjemmefra boligen, oplevede til gengæld et stigende pres under nedlukningen. Deres chefer havde ikke forståelse for, at de udover at klare en (ofte ekstra stor) sagsbunke, skulle håndtere børn og unge med behov som undervisning etc.

LÆS OGSÅ: Corona-forvirring blandt ansatte på landets største arbejdsplads: Uklart hvem der skal hjemsendes

For denne gruppe var det et stort problem, at kommunikationen voksede i omfang og skulle håndteres via onlinemøder, da den normale uformelle kommunikation ikke var mulig. Medarbejdere der i forvejen var pressede på jobbet, eller ikke følte sig trygge i jobbet, oplevede især hjemmearbejde og fjernledelse som et yderligere pres.

En tredje gruppe oplevede omvendt det at arbejde hjemmefra som noget positivt. De havde ledere, som gav dem en høj grad af autonomi. Der var tillid mellem leder og medarbejder, og medarbejderen fik derfor fred til at fordybe sig i sine arbejdsopgaver og oplevede dermed en større fordybelse og færre afbrydelser, hvilket betød at presset faldt.

En sidste og fjerde gruppe af offentligt ansatte var dem, som det meste af tiden gik på arbejde og udførte kritiske opgaver, eksempelvis i sundhedsvæsenet. Mange af disse oplevede et øget pres pga. omfattende og akutte omlægninger i arbejdsgangene, men samtidig en vis tilfredsstillelse i at skulle og kunne gennemføre store forandringer på kort tid, som virkede meningsfulde. Fx ifm. allokering af ressourcer fra de mindre til de mere akutte patienter. Flere oplevede det som tilfredsstillende, at medarbejdere og ledere tæt på kerneopgaven tog hånd om forandringerne, og ikke de mere fjerne ”tværgående ledere, generalister og konsulenter”.

LÆS OGSÅ: Forsker: Hjemmearbejde er ikke længere kun for de privilegerede

Alle fire grupper efterspurgte enkelhed og klarhed, ro til kerneopgaven og ikke for mange forstyrrelser.

Den almindeligt anerkendte stressforskning siger, at når vi mennesker er udsat for pres og stress i længere tid, mister vi overblikket. Har vi for mange opgaver, forsøger vi at løbe hurtigere – i stedet for at skille os af med opgaver og nedbringe presset. Det skal vi have hjælp til.

I samfundet som det ser ud nu har vi strukturelt skabt et overload af aktiviteter og mål, som skal nås. Coronakrisen var et uønsket, men på nogle fronter velkomment break fra dette overload.

For mange var det ”en gave” (som flere har udtrykt det) at skulle forholde sig til færre aktiviteter, pligter og planer. De fik øjnene op for deres partner og eventuelle børn. Og for kvaliteten i ikke at skulle gøre så meget. Man kan sige at krisen leverede den ”hjælp” til at gøre mindre, som mange havde brug for.

Mange oplevede, at de for første gang i deres liv kunne frigøre sig fra dét sociale pres, som især mange unge føler sig underlagt. De kunne for første gang slippe forventninger – fra andre og fra sig selv. Den store lettelse mange unge gav udtryk for, må være en indikation på, at vi ikke bare skal tilbage til ”normal”. Vi skal tilbage – men måske til lidt mindre af det hele.

Den måde vi har indrettet os på i vores samfund, presser rigtig mange og i hvert fald de 450.000 danskere, svarende til 13 %, der hver dag føler sig nervøse eller stressede. På jobbet har de for mange opgaver – og der er generelt for lidt forståelse hos kolleger og chefer for, at opgaverne enten er for mange eller giver for lidt mening (etisk stress).

LÆS OGSÅ: Du kan opbygge stress på kort tid: Tjek disse symptomer

Samtidig er mange pressede derhjemme. Enten af en dårlig situation i hjemmet og familien eller af at de har børn og unge, som de i misforstået hensyn og for at kompensere for deres fravær, kommer til at servicere for tæt. Mange har rigtig svært ved at sige fra, sige nej og kende deres grænser. De føler sig fanget i deres arbejdsliv og kan ikke komme i kontakt med egen handlekraft. Nogle bukker under. Især kvinder og offentligt ansatte. Andre prøver at holde den gående rigtig, rigtig længe.

Dette er ”normalen”. Der er ikke noget at sige til, at mange har brugt coronatiden på at overveje, om ”normal” var noget, de gerne ville tilbage til.

”Less is more” er en trend, der startede for 20 år siden inden for arkitektur og design. Der skulle en coronakrise til at trenden slog igennem bredt og samfundsmæssigt: Tre måneder med færre tilbud, færre must haves, færre fester, færre koncerter, færre varer, rejser og forpligtelser, har for mange været et åndehul - endelig fred!

Derfor er at vende tilbage til ”normal” ikke nødvendigvis attraktivt for alle. Det vil være anbefalelsesværdigt i langt de fleste tilfælde som leder at spørge: Hvad kan vi lære af coronakrisen, som vi gerne vil tage med os ind i den nye ”normal”?

Når børn åbenlyst trives med ikke at skulle gå til 3-4 fritidsaktiviteter hver uge, ja så skærer vi som forældre i deres aktiviteter. Det er dét, som mange forældre overvejer lige nu, efter at have oplevet hvor gavnligt det er for børn med mindre kalenderstress.

På samme måde er tiden lige nu en god anledning til at spørge som leder: Hvor få møder kan vi nøjes med at holde? Hvor få afrapporteringer? Hvor få tværgående fora kan vi skære ned til? Hvordan kan vi give mere ro om kerneopgaven og mere tillid til fagligheden? Hvordan kan vi skære overflødig kommunikation og overflødige medier væk?

Og ikke mindst: Hvordan kan vi skabe mere plads til pauser?

Det er velkendt, at it-virksomheder – bedst kendt er IIH Nordic - har haft succes med at nedsætte den ugentlige arbejdstid, ja indføre en dag om ugen, hvor man ikke gik på arbejde. Medarbejderne var villige til at gå ned i løn, men da produktiviteten ikke blev mindre – tværtimod – kunne medarbejderne oppebære samme løn. På trods af en nedgang i arbejdstid på 7,5 timer. Vi ved at især på kontorarbejdspladser er det helt afgørende for kvaliteten og overskuddet, at kunne holde fri. Lade hjernen hvile. Kvaliteten bliver ikke højere af at man arbejder meget – tværtimod. Restitution øger kvaliteten.

Effektivitet kan være ganske godt og også stresshæmmende, hvis det vel at mærke fører til mere frihed, altså at man kan holde fri, fordi man rent faktisk er færdig. Fører effektivitet bare til mere arbejde, er resultatet udtrættede medarbejdere.

Et andet behov, som tilbagemeldingerne fra projektet pegede på, er behovet for klarhed i kommunikationen med nærmeste leder. Det gælder både for dem, der var overbebyrdede med opgaver, og for dem der sad lidt isoleret derhjemme uden (klare) opgaver. Behovet handlede om at vide, hvornår en opgave er løst – og ud fra hvilke kriterier den ville blive bedømt som løst godt nok.

Enkelhed og klarhed virker stresshæmmende, så medarbejdere ikke skal bekymre sig og overbebyrdes af unødig kompleksitet. Det handler helt banale ting som at skabe klarhed om rammerne, opgaverne, rollen og arbejdsfordelingen. Det bedste råd i denne forbindelse må være: Kommunikér lidt mindre. Men gør det bedre.

Less is more. Også på jobbet.

Om skribenterne

Rikke Maj Thauer er stressekspert og direktør for Thauer Stresscenter.

Karen Lumholt er partner i Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation og samfundsanalyse.dk