
Under coronakrisen har mange tusinde danskere oplevet at miste deres arbejde. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ledigheden falder for sjette måned i træk
8. jan 2021, 08:13
Efter at ledigheden faldt markant i starten af foråret, er det siden generelt gået i den rigtige retning.
Fra oktober til november faldt bruttoledigheden med 3200 til 127.700.
Det var sjette måned i træk med fald i bruttoledigheden, viser tal fra Danmarks Statistik.
Den positive udvikling skal ses i lyset af, at der forud for det halve års fald i bruttoledigheden var tre måneder med markante stigninger i ledigheden. Det skete som følge af nedlukningen af Danmark i midten af marts.
/ritzau/