Torkild Justesen, direktør, Ledernes Hovedorganisation

Lederne: EU skal blande sig udenom danske ansattes lønvilkår

6. nov 2020, 12:20
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

DET LYDER UMIDDELBART FORNUFTIGT, når EU vil pålægge medlemslandene at vedtage en mindsteløn ved lov. Hvem kan dog være imod anstændige løn- og arbejdsvilkår til de dårligst stillede grupper på arbejdsmarkedet?

LÆS OGSÅ: EU-udspil om mindsteløn møder hård kritik

Det kan vi i hvert fald ikke hos Lederne. Det er ikke af den grund, at vi er imod, at EU blander sig i lønspørgsmål. Men vi er imod, at EU blander sig i et område, der herhjemme gennem de seneste godt 120 år har været reguleret af parterne på arbejdsmarkedet - med en solid dokumenteret succes, kan man tilføje uden den mindste overdrivelse.

Det er totalt misforstået at tro, at EU’s krav om en mindsteløn i Danmark kan ændre vilkårene for underbetalte ansatte i andre dele af EU
Torkild Justesen, direktør, Ledernes Hovedorganisation

Det, vi kender som den danske model, har vist sit værd og sikret gode vilkår for ansatte. Modellen har skabt et smidigt og fleksibelt arbejdsmarked, hvor regler om arbejdsvilkår bliver til helt tæt på den enkelte arbejdsplads. Det er den nærhed, der er hele modellens styrke. Det må vi ikke risikere at sætte over styr. Og da slet ikke, når der ikke findes en eneste grund til at forlade den nærhed og lade EU sætte rammerne for styring af løn.

I STEDET FOR at pålægge landene at indføre en mindsteløn, bør EU lade nærhedsprincippet gælde i lønspørgsmål – altså princippet om, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt.
På den måde vil vi herhjemme kunne fortsætte traditionen for, at arbejdsmarkedets parter i fællesskab aftaler løn og arbejdsvilkår.

LÆS OGSÅ: Krifa er for europæisk mindsteløn trods eksperters advarsler

Hvis man er i tvivl om, EU udfordrer den danske model, kan man bare lytte til de reaktioner, der er kommet fra begge sider af bordet, siden EU-forslaget om mindsteløn blev fremlagt for en uges tid siden.

Arbejdsgivere, ledere og arbejdstagere har været næsten rørende enige om, at en lovbestemt mindsteløn ikke vil føre til bedre vilkår i Danmark. Derimod er der en risiko for, at et fleksibelt og trygt dansk arbejdsmarked bliver undergravet. Den risiko er der ingen grund til at løbe. Der er al mulig grund til at lytte, når parterne i fællesskab rynker brynene og bekymret advarer.

DERFOR SKAL EU-SYSTEMET besinde sig med at lovgive om løn, og i stedet tilskynde landene til selv at finde en løsning på de problemer med dårlige vilkår, som der uden tvivl er i visse medlemslande. Parterne på det danske arbejdsmarked er helt sikkert til rådighed som model for, hvordan ægte nærhed, skaber gode løn- og arbejdsvilkår. Det er totalt misforstået at tro, at EU’s krav om en mindsteløn i Danmark kan ændre vilkårene for underbetalte ansatte i andre dele af EU.

LÆS OGSÅ: A4 Overenskomst – nyt nichemedie om arbejdsmarkedsaftaler og dem, der laver dem

Og det er ærligt umuligt at se, at vi med sikkerhed opnår andet end at rokke ved den hårfine balance, hvor arbejdsgivere, ledere og lønmodtagere har bevist, at de med rolig hånd i fælleskab og uden indblanding kan skabe rammerne for et velfungerende arbejdsmarked. Derfor er der kun et svar. Lad være og lad nærhedsprincippet gælde.

Din mening

På A4 Arbejdsliv vil vi rigtig gerne dele din mening om arbejdslivets udfordringer og idéer til løsninger med vores andre læsere. Så send et debatindlæg til [email protected] - husk gerne et foto.