Camilla Gregersen benytter Kvindernes internationale kampdag til at slå endnu et slag for lige løn for lige arbejde. Foto: Signe Flensted-Jensen/Dansk Magisterforening

Akademikerformand vil have lovgivning om åbenhed om løn

8. mar 2020, 09:00
Der er flere tusind kroner i forskel på lønsedlen for akademiske kvinder og mænd på det private arbejdsmarked. Det er uacceptabelt og skal ændres, mener formanden for Dansk Magisterforening, der vil uligheden til livs via lovgivning.

Der er fortsat gode grunde til at kæmpe for ligestillingen mellem kønnene på det danske arbejdsmarked.

Det mener Dansk Magisterforening, som i anledningen af Kvindernes internationale kampdag i dag har valgt at sætte særligt fokus på de nyeste løntal for foreningens medlemmer.

LÆS OGSÅ: Skævt: Faglærte og ufaglærte stikker sjældent snuden frem i debatspalterne

Og set med ligestillingsbriller er de tal – stadig – nedslående. Således viser opgørelsen, at mandlige akademikere i gennemsnit tjener 4,1 procent mere end deres kvindelige kolleger på det private arbejdsmarked, når man renser for anciennitet, branche mv. Det svarer til 2.283 kr. om måneden.

- Det er uacceptabelt, at der stadig er kønsulighed på arbejdsmarkedet, så mænd får mere i lønningsposen end kvinder. Det er på høje tid, at der bliver rettet op på uligheden, og jeg mener, at det skal ske gennem lovændringer – ellers batter det ikke. I alt for lang tid er løn blevet gjort til et individuelt spørgsmål, siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.

Mere fædrebarsel og lønåbenhed er vejen frem

Camilla Gregersen peger konkret på en mere ligelig fordeling af barsel og større åbenhed omkring løn som redskaber til at skabe mere ligeløn.

- Det er indlysende, at vi ikke med et snuptag kan ændre den måde, man på arbejdsmarkedet ser forskelligt på fædre og mødre. Men det, vi kan gøre, er at indføre øremærket barsel, så fædre kommer til at tage en større del af barslen. Barsel er et vigtigt greb, for det har betydning for lønudviklingen, at det i dag fortsat er kvinder, der tager langt størstedelen af barslen, når en familie får et barn, siger hun.

Det vil sikkert føre til, at nogle bliver provokeret af at få kendskab til, at andre i samme funktion tjener mere – men det er jo hele pointen
Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening

I den forbindelse peger Dansk Magisterforening også på lovgivning i forhold til lønåbenhed som en rambuk for at komme uligelønnen til livs.

- Vi ved, at kvinder og mænd ligger tættere lønmæssigt på arbejdspladser, hvor der er åbenhed om lønnen. Derfor mener jeg, at lønåbenhed skal skubbes på vej gennem lovgivningskrav, også i mindre virksomheder, hvor der er for eksempel tre personer i samme funktion, siger Camilla Gregersen og slår fast:

LÆS OGSÅ: Kantinemedarbejder: 'Hvis man ikke har noget pænt at sige, synes jeg, at man skal tie stille'

- Det vil sikkert føre til, at nogle bliver provokeret af at få kendskab til, at andre i samme funktion tjener mere – men det er jo hele pointen. Med den liste i hånden kan man gå til næste lønforhandling og med god ret kræve at få det samme som ens kollega, der udfører lignende opgaver og har samme kvalifikationer, siger hun.