c20210525153820425_org
Sarah Kirk mangler en læreplads. Foto: Jens Bach/Fagbladet 3F

Kvinder har sværere ved at få lære­pladser i mandsdominerede fag

26. maj 2021 05.22
Der er markant færre kvinder, der starter på en uddannelse som for eksempel tømrer, lastbilchauffør eller kok, men der er også en større andel af dem, der ender med at stå uden læreplads.

Mens der i årevis har været fokus på at få flere kvinder ind i byggebranchen og andre mandsdominerede fag, så er en anden barriere for ligestilling på arbejdsmarkedet gået under radaren. Det skriver Fagbladet 3F.

Der er nemlig en tendens til, at kvinderne på erhvervsskolerne har sværere ved at få lærepladser end deres mandlige medstuderende.

Det viser tal fra Undervisningsministeriet.

LÆS OGSÅ: Se listen: FH-forbund mister medlemmer - gule fagforeninger går frem

Tallene dækker over 11 af de største uddannelser inden for 3F’s område og har næsten alle det til fælles, at de er domineret af mænd.

Så selvom der er markant færre kvinder, der starter på en uddannelse som for eksempel tømrer, lastbilchauffør, anlægsgartner eller kok, så er der stadig en større andel af kvinder, der ender med at stå uden læreplads på de enkelte uddannelser.

Mens det fra 2016 til 2020 gennemsnitligt var omkring ni procent af mændene, der ikke fik en læreplads på de 11 uddannelser, så var det for kvindernes vedkommende 15 procent.

Den tendens bekymrer Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F med særligt ansvar for uddannelse.

- Vi vil jo gerne tiltrække kvinder til traditionelle mandefag og omvendt, og det kan være svært nok i sig selv. Derfor er det virkelig bekymrende, at virksomhederne så også ser ud til at trække i den traditionelle retning, når de indgår lærlingeaftaler. Hvordan skal vi overbevise kvinderne om at tage en typisk mandsdomineret erhvervsuddannelse, hvis de allerede efter grundforløbet skal kæmpe med, at der er flere lærepladser til mændene? siger han.

En af dem, der lige nu slås med problematikken, er 21-årige Sarah Kirk fra Viborg.

Hun er ved at uddanne sig til tømrer på erhvervsskolen Mercantec, men har endnu ikke fået en læreplads, selvom hun har været i gang med søgningen siden februar.

- Jeg søger og søger. Der er mange firmaer, der ikke engang vender tilbage, selvom vi har aftalt det. I starten tænkte jeg, at det nærmest ville være en fordel at være pige, fordi der er færre af os, men sådan har det ikke været. Når man får nej på nej på nej, så bliver man træt af det og kan godt få den mistanke, at det hænger sammen med, at man er pige, siger Sarah Kirk.

Den 21-årige tømrerelev arbejder nu som koordinator og poder på et corona-testcenter i Viborg og håber at få en læreplads inden sommerferien.

På tømreruddannelsen er det særligt tydeligt, at kvinderne trækker det korteste strå, når det handler om at sikre sig en af de eftertragtede lærepladser.

Sidste år var der således 35 ud af i alt 128 kvinder på landets erhvervsskoler, som ikke fik sig en læreplads som tømrer. Det svarer til 27 procent.

Hos mændene var det 617 ud af i alt 5149 elever – svarende til 12 procent.

Så selvom der i faktiske tal er langt flere mænd, der ikke får en læreplads, så er andelen af kvinder uden tømrerlæreplads faktisk over dobbelt så stor.

Og det billede går igen på uddannelserne til murer, lastbilchauffør, anlægsgartner, kok, landmand, lagermedarbejder, vicevært og industri- og procesoperatør.

Hos Dansk Industri (DI), der repræsenterer over 18.000 danske arbejdsgivere, oplever underdirektør Lone Folmer Berthelsen, at virksomhederne gerne vil ansætte kvinder.

- Men de kan være usikre på, om det kræver noget særligt af dem. Om de for eksempel skal til at have helt nye omklædnings- og badefaciliteter. Der kan også være et element af, at man holder sig til det, man kender i forvejen. Og hos nogle virksomheder kan det desværre få dem til at afholde sig fra at tage kvindelige lærlinge, siger hun.