20191213-112448-5-1920x1280we
21 ansatte, tillidsvalgte og frivilligt aktive i fagbevægelsen fortæller, hvordan de har oplevet krænkelser. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

21 kvinder fortæller om sexisme i fagbevægelsen:
'Ham jeg deler madras med er ved at tage bukserne af mig'

28. okt. 2020 10.20
I forbindelse med en underskriftindsamling om sexisme i fagbevægelsen, er der også blevet indsamlet 21 vidnesbyrd. Kvinderne, der er ansat i en fagforening, tillidsvalgte eller frivilligt aktive, fortæller om alt fra at blive vurderet på deres udseende til direkte overgreb.

Vidnesbyrd 1: Jeg oplevede på en international kongres, at et mandligt medlem af en anden fagforening hev fat i mine trusser bagpå, da vi skulle have taget et fællesbillede.

Vidnesbyrd 2: Dagen før et årsmøde, skulle hovedbestyrelsen mødes, og gennemgå det sidste formalia. Efterfølgende drak vi øl, og hyggede os. Da vi skulle i seng, blev det opdaget at flere havde glemt luftmadrasser med mere. Derfor var vi flere, der tilbød at dele vores madras. Om natten mærker jeg, at ham jeg deler madras med er ved at tage bukserne af mig og prøver at trænge sig ind. Jeg får ham slået i maven og smutter.

Glemt kodeord